Tang Tare Tång og Tång Tare Tang

I got a vision right now. What I see in front of me is a movement among us Nordic people harvesting our own seaweed to eat, thus again becoming part of this our ancient practise with roots back to our paleolithic ancestors, maintained and uphold by most the rest of the populations living at our beautiful planet Earth. Why we let the tradition behind for some thousandth years is only important looking at the issue, we as populations are quiet extremly wounded at the moment, having forgotten about what seaweed gives to ordinary health and vitality. Maybe the surname of this woundedness is to think and fell seaweed as the most disgusting there could ever be.
Only one here up in the north that was thinking of seaweed as such an disgusting thing a thousandth years ago, was the catholic church who had lived with us for many hundred years peacefully. How they managed to turn a seaweed and other wild herbs loving people into someone that shatters with fear hearing of these things, is an indeed awfull story to be told.
Hvad den katolske kirke betragtede som djævleyngel i form af hekse og trolde, var mennesker der med stolthed besad den ældgamle lægevidenskabelige viden om urter og tang. De gamle shamanmænd og -kvinder. Disse mennesker blev fra 11-hundredetallet helt op til 16-hundredetallet forfulgt, arresteret, bragt for inkvisisatoren, tortureret på det grusomste og henrettet på de mest lidelsesfulde måder.
Whom the catolic church was considering being broad of the devil were women and men proud to be upholding ancient knowledge of the herbs and seaweeds for the science of human wellbeing.
Shaman. Medicinwomen and -men.
500 years with this madness made all the rest of the folks think of wild herbs and seaweeds as something in particularly not nice in any way to be involved with. The whole subject was actually being put away into the deepest area of the common consciousness as something extremely horrible to even think of. In stead the wisdom of the catolic church was at the scene: Eat your white bread with italian wheet every morning and be Gods lovely child thus. Hmmm.....
Of course our ancient wisdom has survived hidden in old books, textures and in people practising it secretly.
These days the Pope recently, historically seen, have expressed his deep regret his church performed this brutal killing of the leading persons of our ancient culture, with its own religion.
New times are here and the wisdom of what seaweed has to offer to human wellbeing and vitality is blooming again just like that. I am happy people acknowledge I'm representing not only our ancient seaweedknowledge but also new results from modern science. The latter is walking in the good foodsteps of the first at the issue knowing seaweed has some quite extradinary good gifts to give to mankind  :-)

Kan man høste tang midt om vinteren?

Nu er det jo ikke en isvinter i år. Så ja, - det kan man udemærket godt. Det her er Sukkertang, revet løs fra sine stenfæstninger og kommet ind på det lave vand, lige nøjagtigt dér ved Helgenæs, hvor vikingerne skubbede skibene over på ruller, for at slippe for at sejle hele vejen uden om Helgenæs på vej til havn i Århus. Dragsmur hedder stedet. (Det lyder jo som taget lige ud af vikingetiden ;-)) Tre af væksterne hænger stadigvæk fast på deres lillebitte flintesten, hvilket kan anes øverst i billedet. Hmmm... Tre på så lille en sten... Mon ik' sporerne hellere ville ha' haft hver deres noget tungere sten? Det synes at bekræftige min teori om, der er trillioner af sporer fra tang, der aldrig finder sig et solidt fodfæste. Hvorfor ellers være tre om at dele så lille en sten?
Jeg var afsted for at inspicere Niels og Astrids sommerhus ved Ebeltoft Vig, der skal danne Basecamp for Nordic Seaweed Harvest i ugerne 18 og 19. Så kunne jeg jo lige så godt samtidigt ta' ud og tjekke en af de steder, jeg har set i Google Earth, der er store forekomster af tang. Forøvrigt er vi næsten løbet tør for vores beholdning af tørret Sukkertang. Det smager særdeles delikat blot ristet en tre-fire minutter på brødrister. Det bliver til en meget sprød chips på dén måde :-)

Fedtstoffer

Mennesker der har fulgt mig gennem længere tid vil ha' lagt mærke til, jeg tilsyneladende har et fuldkomment afslappet forhold til grisefedt, andefedt, sågar kofedt og fiskeolie, endda levertran. Ja. Og så indgår der jo også vegetabilske olier såsom rapsolie.

Hvad har jeg lige gang i, siden det nærmest er blevet en doktrin fedtstofmæssigt set at spare på de animalske fedtstoffer eller helst undgå dem?

Med alt det fedt jeg konsumerer kunne man sikkert fristes til at se mig for sig som en alvorligt overvægtig mand, sådan et eller andet sted mellem 150 og 200 kg tung. Ho Ho. (Jeg kan gøre min stemme lige så dyb som Julemanden :-) Men jeg vejer meget stabilt ej mere end 61 kg.
Er det så ik' for lidt? Næh...
Det er ioniseret postevand, knogler, muskler, sener, organer og en meget tyndt lag af spæk.
Jeg trives med det i bedste velgående ;-)
Mine knæ synes f.eks. det er fedt jeg ik' er tungere at gå op på 2. sal, hvor jeg bor, end som så :-)

Hvordan det kan lade sig gøre?
Jeg er bange for det var et alvorligt sidespor at komme ind på at forsage alle andre fedtstoffer end de vegetabilske :-(
Der er et usundt kolesterol. Der er også et sundt kolesterol. Det sidstnævnte er nødvendigt for at undgå Alzheimer og kræver også tilførsel af animalske fedtstoffer.

Tricket er, når man får tilstrækkeligt meget af de vigtigste af omega 3-olierne, det kun er tang der evner at producere, så bruges de øvrige fedtstoffer i kroppen lige nøjagtigt så konstruktivt, det DNA-mæssigt var designet til. De animalske fedtstoffer indgår i opbygningen af velgørende kolesterol og bruges der ud over til at holde kroppen varm og til god arbejdsenergi i rugbrødsmotoren. Jeg har således aldrig kolde fingre eller tæer, selv om jeg kán være kold at røre ved, når jeg lige er kommet ind fra længerevarende ophold i frostvejret. Det er bare overfladisk.

Kun at bruge omega 6-olierne, dem fra planteriget, fører lukt til menneskeligt fordærv, helbredsmæssigt set. Sådan er det.

Kronisk øjenbetændelse er muligvis blot celleaffald der udskilles fra øjnene

Nedenstående hjemmeside tilhører min kollega Mica Kerkdijk fra Holland. Jeg er i færd med at oversætte 29 måder tang gør os godt - fra top til tå. Foreløbigt er jeg kun kommet til pkt. 4 om øjnene og det er viden derom specifikt, jeg lige har lyst til at dele i dag fordi jeg betragter det som noget af et guldkorn, også for jeg selv. Jeg har intuitivt haft god fornemmelse af det, men det er første gang jeg læser så skarpt på print, der med tiden opbygges bittesmå "murbrokker" af celleaffald, der har det med at komme ud gennem øjet pakket ind i puds, der sætter sig såvel under øjenlåget som ved rødderne af øjenbrynene. Får man ej fjernet disse brokker af cellesnavs bliver de til en ganske alvorlig irritation for øjenæblet.

Jeg tror på, der er rigtigt mange kommen vel til alder, muligvis også yngre mennesker, der udemærket kender hvad jeg snakker om.
Personligt blev jeg sidste vinter særdeles opmærksom på fænomenet, da jeg af og til følte det som om jeg simpelthen blev stukket med en kniv i øjet. Der var dage, hvor jeg måtte melde mig syg, da kold kuldetræk, som der er på mit arbejde, forværrer smerten ganske væsenligt. Siden da har jeg lært dagligt at studere mine øjenlåg for hvad der måtte være at rense væk. Det er svært at rense øjenlågene uden at det svier for meget.
Jeg bruger kamillete afkølet til kropstemperatur eller te af mælkebøtter, ligeledes nedkølet til kropstemperatur. Dertil tilsætter jeg koncentreret opløst salt, således at væsken får en 1 %'s saltopløsning, svarende til saltindholdet i kropsvæskerne. Så svier det ikke og de nævnte teer er antiseptiske. Så kan man meget forsigtigt med en vat rondel vædet med væsken vaske aflejringerne bort. Det kan ta' minutter, men det er hver gang hele anstrengelsen værd i form af lindring fra ubehag.

En af Danmarks bedste øjenspecialister har diagnosticeret det som Grøn Stær og ordineret kortisondråber for det. De hjalp kun en stakket frist og jeg brød mig på ingen måde om bivirkningerne så som hævede øjenlåg. Forøvrigt har jeg på ingen måde de klassiske symptomer på Grøn Stær. 

Tang med i maden så velintegreret som jeg gør det sætter ganske alvorligt meget skub i at cellerne får den lejlighed til at skille sig af med deres affald såvel som vi andre har brug for regelmæssigt at udlede ekskrementer og urin. Samtidigt er det måske også den eneste mulighed for effektiv at gøre sig kvit af ophobede giftstoffer fra det moderne industrisamfund. Det skal alt sammen ud og meget af det kommer ud gennem huden, endda fra øjnene.
Da er det godt at understøtte processen med rettidig omhu i form af egenomsorg, som beskrevet.

At blive kéd af tangen fordi den har denne udrensende effekt er nok noget af det dummeste man kan gøre ved sig selv. Det kan være ganske ubehageligt mens det står på, men i alle henseender kan man gøre lindrende ting undervejs, der dulmer ubehaget så meget, det er til at leve med, så længe det varer.

Det er første gang i år jeg har været i en vinter uden endnu at ha' oplevet fornemmelsen af at blive stukket i øjet af eget snavs. Fornemmelsen er ofte under vejs tilbage igen. Så ved jeg blot det atter engang er tid til at prioritere at rense mine øjenlåg :-) Træls det ta'r tid fra andet, men yes det er alt besværet værd i form af det efterfølgende velvære og roligere søvn :-)

Kilde: www.oceanvegetables.com

Mørketidsnatmad med sylte og sukkertang

Det er ik li'e til at se det, hvis man ik' li'e ve' de'. Underneden det dobbelte spejlæg er der rugbrød med mange hele korn, svinefedt og sylte af gris. Oven på spejlægget er der fingerknust, ristet, tørret sukkertang og ramsløgskapers også af egen produktion.

Det blev skyllet ned med Krone Akvavit i anledning af at ha' fri og være megasulten midt om natten. Bliver jeg så ik' bar' tyk og fed? Næh. Vægten ligger stabilt på 61 kg i en alder af snart 54 år gammel.

Tang til genopbygning af en svækket tyktarm

Kronisk forstoppelse er nok en af de aller almindligste af folkelidelserne. Lægen og forskeren Eric F.W. Powell udtaler, tilstanden er årsag til 75% af alle lidelser der har dødelig udgang. Det virker overvældende, men det sku' sådan set ik' undre mig om det er tilfældet.

Jeg har oversat Powells publikation, hvor fra nedenstående kapitel er citeret.

Hele oversættelsen er her: http://tang-thorkil.dk/tanghelsebringer.pdf

Tang til en svækket tyktarm

"En hærskare af fysiske lidelser, endda nogle af sindslidelserne, har deres

oprindelse i selvforgiftning, begrundet i en tilstoppet, uvirksom tyktarm. I
denne tilstand opkoncentreres giftstoffer og bliver optaget i blodstrømmen,
hvilket forårsager generel svækkelse, gigt, nervelidelser, nyreproblemer og alle
de beklagelser, der i den sidste ende kun kan føres tilbage til forgiftet blod.
Dette forhold gjorde så stort et indtryk på den berømte kirurg, Sir William
Arbuthnot Lane, at han tilrådede operativ fjernelse af tyktarmen. Dette er
kendt som Lane's operation. Sir William måtte imidlertid erkende, at han
udskar et for kroppen nødvendigt organ og at operationen på ingen måder
fjernede den oprindelige grund til, at tyktarmen var blevet giftig.
Moderne helbredere har megen opmærksomhed på renselse af tyktarmen ved
hjælp af lavement og tarmgennemskylning. Det er der kommet meget godt ud
af. Imidlertid bidrager denne renselsesmetode lidet til at smidiggøre tyktarmen
i så vid en udstrækning, at den af sig selv kan slippe af med affaldsstofferne igen.
En giftig tyktarm er en afkræftet tyktarm der behøver genopbygning.
Til dette formål står mange remedier til rådighed, men så sandelig på ingen
måder afføringsmidler, der udelukkende svækker organet yderligere.
Tang indtager sin plads blandt de bedste af de forhåndenværende midler, der
kan gøre noget for at revitalisere tyktarmen. Grunden til at denne havvækst så
eminent smidiggør tyktarmen er sandsynligvis det høje indhold af naturlige
mineralsalte. Saltene genopbygger tarmvæggen, mens jod'et bidrager til
kroppens afgiftning. Af denne grund tilrådes indtagelse af tang i alle tilfælde
af lidelser, der relaterer til selvforgiftning. Alle der lider af forstoppelse
burde dagligt indtage tang. Virkningen af det understøttes – såfremt man
yderligere indtager mørk sirup (molasse) (black Molasses).
Det er kun få, der kan sige sig fri for jævnligt at være forstoppet. Da sundhed i
første række er afhængig af en rén, smidig tyktarm med en optimal

peristaltik, er det indlysende at alle kan have gavn af et remedie,

der opfører sig tilsvarende tang.
Jeg har vanskeligheder ved at skulle citere specielle tilfælde, hvor indtagelse af
tang har betydet en regenereret tyktarm. Det har simpelthen givet et så
overvældende antal positive resultater, at der kunne skrives en bog om dette
alene.
Jeg er overbevist om, at den menneskelige race får en hjælp på vejen til
regeneration, ved at adoptere en kost der holder tyktarmen ren og intakt og
forebygger selvforgiftning. Vi er forvisset om den menneskelige organisme er
fuldkommen og at der ingen love er, der begrænser livet.
Autoriteterne er enige om, den ene, øjensynlige grund til menneskelig 

degeneration er den tiltagende ophobning af giftige substanser i kroppen,

havende sit udspring i en svækket tyktarm, hvilket obstruerer og svækker
alle de vitale livsprocesser og er årsag til sygdom og død.
Blev der tildelt lige så meget opmærksomhed til den indvendige rengøring af
kroppen som at vaske den ydre krop, ville bemærkelsesværdige resultater
snart vise sig".

Som 47-årig var jeg selv på vej ind i en tilstand, hvor stomi er den almindeligst brugte udvej. Jeg lod mig råde af Hanne Kirsteins bog Tang - en gave fra havet og gik igang med tang. Simpelthen bare to Noriblade til Sushi klippet i strimler og skyllet ned med kaffe eller juice. Allerede i løbet af de første 14 dage opnåede jeg regelmæssigt at komme af med afføringen. Det mest forundrende var, den såkaldte peristaltik begyndte at virke igen. Altså at det kommer ud af sig selv, i stedet for at man skal sidde der og presse og få hæmorider af det. Siden hen oplever jeg, det er al slags tang der har denne udemærkede virkning. Nu er jeg snart 54 år gammel. Jeg bliver simpelthen så taknemlig hver gang jeg sidder på toilettet og det slipper af sig selv uden store anstrengelser.

Er der en religion der indbegreber at være stjernelykkelig for egen sundhed og vitalitet, når man ellers var i en kronisk tilstand af ringe livskvalitet? Jeg ved det ej. Jeg ved blot jeg glæder mig over det så meget, jeg slet ik' ka' la' vær' med at dele viden om det ;-)

Vinter natmad baseret på blæretang fra Samsø af forårshøst 2010

Lad mig starte med at sige, denne artikel er på ingen måde for børn og sarte sjæle at læse. Er man en sådan er det ut af det her digitale rum og det kan kun gå hurtigt nok.
Med andre ord: NU ER DU ADVARET. Så er det helt på eget ansvar at læse videre :-)

Det er første gang jeg har smagt på blæretangen jeg høstede på Samsøs vestkyst på vej hjem fra offenligt høstarrangement den 15. maj 2010. Det kan lyde mærkeligt, men ikke så underligt i mit univers, hvor der er ganske meget tang fra mange høstsessioner på lager. Allerede duften i posen hvor det har været hengemt i tørret tilstand er fuldkommen lig en erigeret, kvindelig vulva, således som den dufter meget karakteristisk i sin aller sundeste tilstand. Pudsigt, men måske ej så mærkeligt, da tang er Moderens gave til os mennesker, hun så pudsigt nok beklæder med hendes mest allermest nydelsesrige duft i dette tilfælde.

Derudover er det som så ofte før et dobbelt spejlæg på en rugbrødsmad, smurt med svinefedt, bedækket med Vesterhavsost og oven på spejlægget er der blæretangen der er ristet på brødrister i 3½ minut og derefter klippet til mindre stykker, ramsløgskapers og flager af syltet ingefær.

Det smagte helt vildt godt.

Aftensmad på oldnordisk manér

Dette her måltid kunne for så vidt lige så godt være fremstillet for flere tusinde år siden, ingredienserne om at gøre. Det er Ny Oldnordisk Hverdagsmad, jeg har fremstillet i vort eget køkken den hellige søndag det var den dag i dag.

At træde videre i forfædrenes bedste fodspor er for mig en dyd om at gøre. Derfor var mit første arbejdsredskab stenmorteren, vi har med os fra stenalderen, vores senpalæolitiske formødres opfindelse. Deri anbragte jeg ganske få frø af kvan, der stod i Vikingernes kålgårde. Kun få, da de smager utroligt meget igennem. Få er så mange som man kan ha' mellem spidsen af tommel- og pegefinger i to omgange. Så er der en tsk. sukkertangssalt i efter egen opskrift, beskrevet andet steds. Der var yderligere 5 tørrede mælkebøtteblomster og 6 tørrede brændenældeblade + 15 korianderfrø og 25 frø af Jomfru i det Grønne. Det blev alt sammen kværnet til det fineste pulver uden besvær da støderen er megatung, siden den er af granit og derfor bare skal køres rundt tilstrækkeligt mange gange.

Jeg hældte en deciliter kofløde op i et kogekar på nutidskomfuret og anbragte krydderiblandingen deri sammen med 15 knastørre mini tragtkantareller fra vestjysk urskov. Leveret til bopladsen vores af en kær fætter i taknemlighedsgave om at gøre gengæld. Det småkogte snart.

7 mindre kartofler skrællede jeg og skar dem i små tern før de blev tilsat. 3 duske af friskhøstet tanggødet grønkål blev skyllet, skåret af ribben og tværdelt sådan cirka og tilsat. Tænk sig! Frisk persille her midt i januar, hvor det burde være dækket af flere meter sne, blev også skyllet, skåren og tilsat. Nye tider i det mindste i år.

Kødet er så supermørt man sku' tro det er løgn. Det er det bare ikke. Spørg konen min om ik' tror på det. Det er velhængt kalvekød af en okse en anden fætter har nedlagt med bue og flintepil, dygtigt gjort. Det tog 5 kvarter at lave maden og jeg havde tid til andet imens. Det smagte super, kunne ligge i skålen af vores samlede håndflader hver især og mættede let men fuldkomment, langvarigt :-)

Nordisk rugbrødsburger med Sukker tangchips

I mit univers er en burger en mad, man bliver mæt af i mange timer, samtidigt med at det giver det bedst tænkelige blodsukkerniveau, ligeledes i mange timer. Altså en god, stabil arbejdsenergi. Det gi'r vores rugbrød med hele korn. Kan hvid brød konkurrere dermed? Hvordan kan det være, de ej længere lærer i Folkeskolen, det umuligt kan lade sig gøre? Det har enhver af os jo erfaret, der er bare lidt til alder. Hmmm... Husgerning som fag... Hvornår forsvandt dét?

Her er det en sammenklaps smurt med smør og pakket med to skiver fuldfed ost af en bedste smag, dog uden at være GammelOle agtigt.

Det er flankeret af to stykker dansk Sukkertang, der i tørret, hengemt tilstand sådan set bare lige er ristet 3½ minut på brødrister for at blive så sprødt det er nøjagtigt lige som en chips at tygge. Det smager himmelsk i sig selv. Rén guf for en madelsker ;-)

Jo jo. Det blev konsumeret sammen med en god kop øl, grandvoksen dansker jeg er, godt nok hjemhørende i mig selv/synes ingen grund jeg har til at skamme mig over at sætte god pris på alkohol af bedste kvalitet. I det hele taget: Hvorfor skulle jeg skamme mig over at have tilbøjeligheder, der er en sand Viking værdig?

At nogen engang synes, vi burde skamme os i den grad over vores kostvaner, - hmmm... det er da gerninger gjort i så fordums fjerne tider, de færreste endnu erindrer noget om det, selvom ekkoerne af det endnu udspiller sig i tid og rum over år og dag :-)

At tallerkenen er et stykke smukt forarbejdet oldnordisk granitsten er sådan set ingen tilfældighed. Ting hænger sammen mellem år og dag. Os nordboere er godt i færd med at genindtage en position som de ledende rådgivere inden for god mad- og drikkekultur, nogle engang for mere end tusind år siden synes de havde behov for uretmæssigt at stjæle fra os.

Sådan noget hævner sig altid af sig selv med tiden. Smid en sten i vandet. Ringene af dem kommer tilbage til dig selv. Smid en sten igennem din næstes glashus og bliv stenet efter noget der i en eller anden forstand svarer til Sharia retspraksis. Man kan også bare lade være med at smide sten efter sin næste og så føle sig rimelig sikker på at at beholde sit sunde tandsæt og øjne indtil den dag, man forlader kroppen, som anbefalet af Thor. Det er jo det bedste ;-)

De allermest uhøviske tog Thor sigte på og kastede hammeren så præcist, den ramte dem midt i hjerneskallen og gjorde dem til forsteninger, ind til den dag de havde angret deres egen brøde længe nok til at blive levende igen, iklædt et noget mere venskabeligt lune overfor såvel fæ som godtfolk.

Anmeldelse af UMAMI - Gourmetaben og den femte smag

Hvad har en biokemisk professor med speciale i cellemembraner at gøre med velsmag, der er ganske grænseoverskridende for smagsløgene???

Ole G. Mouritsen er meget mere end blot kyndig i faktorer der yder indflydelse på cellevæggenes beskaffenhed :-) 

Jeg fik bogen foræret af min kone i foråret 2011 i fødselsdagsgave allerede inden den var udkommet. Fik den så tilsendt på udgivelsesdagen og har studeret den ihærdigt hen over sommeren, samt gjort brug af de anvisninger den giver, omend med danske råvarer i stedet for japanske.

Min baggrund for at anmelde værket går således videre end blot at have læst det.
Teorierne er afprøvet og fundet sande + jeg har bud på nye synteser af dem, der går videre end Oles.

Kan 1 + 1 smagsmæssigt set godt være = 8? Nej. Enhver ved 1 + 1 = 2. Det gælder blot ej, når man arbejder med de af Ole anbefalede ingredienser. Glutamat fra tang og guanylat fra shitakesvampe, blot for at nævne to af eksemplerne, jeg har taget udgangspunkt i.
Jeg må skynde mig at sige det smagsmæssigt er et nyt univers for mig, hvor jeg endnu blot har åbnet døren for vid gab. Der er så meget ekstra at komme efter, jeg formentlig vil kunne bruge resten af livets
selvlavede måltider på det :-)Jeg har her en opskrift, der sådan set meget godt i sig selv omtaler, hvad det egentlig er disse principper fra Oles hånd går ud på:

http://www.idegryden.dk/opskrift/madsalat-med-nordisk-n-umami-smag

Der er brugt dansk tang og dansk dyrkede shitakesvampe og det gør en exceptionel virkning på ting som rå blomkål o.a. kun få ellers bryder sig om, men godt ved er sundt.

Som helhed sagt om bogen er den en øjenåbner ind til et helt nyt univers af velsmag, vi dog alle alligevel har gode referancer til, da det er meget brugt blandt professionelle kokke at bruge tricks, der får gode råvarer til at smage endnu bedre. Det kan man også hjemme i sit eget køkken med metoder der endda bygger på nordiske råvarer.
Sådan en ting som gastrik er ingen forretningshemmelighed. Jeg har ganske enkelt lavet min egen, blot ved at lade balsamisk eddike trække på Fingertang i en uge. Det kunne også ha' været Wakame fra Japan. I begge tilfælde er der efterfølgende så meget glutamat i eddiken at det sætter sig tydeligt spor på tungen i en salatdressing f.eks.
Opskriften på fingertangsgastrik har jeg givet her:
http://viskalspise.dk/opskrifter/andre-retter/gastrik-fingertang.html

Ole har små citater med undervejs. Et af dem går ud på: Det eneste der kan redde følelsen af velvære ved livet når man har mistet alt, er, at maden trods alt smager guddommeligt godt. Det kan det sikkert også gøre mens man endnu har meget godt i behold af dét, der var. Men citatet er tankevækkende på en god måde, synes jeg.

Store forekomster af tang helt ind under land ved Djursland

Der er så store mængder af god spisetang her helt op under kysten på en to kilometers strækning, det er til at blive helt svimmel af. Forøvrigt synes jeg det er et smukt billede, fordi det på den øverste side illustrerer planteriget som det administreres af menneskene, mens den nederste del viser algeriget som det arter sig ganske selvreferende og har gjort det i tusinder af år. Begge er kultur, men der er megen stor forskel på rigtigt mange måder.

Des foruden er det tydeligt der ude i det lidt dybere er en hel urskov af tang. Dette tang forærer hvert år omkring 20% af sig selv ind på kysten i voldsomme storme. Det er der ingen god grund til bare at lade ligge på stranden, hvor det kommer op, specielt ikke om man tager det op af havvandet inden det lander på stranden.