mandag den 31. december 2012

Et 5 år langt Tangeksperiment er slut :-)

Siden eftersommeren 2007 har jeg for sjov skyld haft noget rød Savtang til at hænge frit i luften i haven. Tanken var: Hmmm... Hvor længe kan det hænge dér uden at gå i fordærv?



Jeg har en billedserie om den ferie på Ærø i august 2007, hvor jeg havde sanket det på stranden:

https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/
TangsEfterarsfarver?authuser=0&feat=directlink

Det var været en kilde til stor forundring at følge det gennem årene der er gået siden. Det er aldrig gået i fordærv. Det har blot været knastørt når det var tørt i vejret og har suget fugt til sig i fugtigt vejr så det så ud som da det endnu var i kontakt med havet.

Det er endnu ej gået i fordærv. Men vinterstorm her i 2012 har rykket det ned fra sin plads, hvor det trofast hang:



Ved synet af det har jeg besluttet mig for:
Eksperimentet er slut ;-)

Tilbage står spørgsmålet:

Hvilke selvkonserverende egenskaber
er det der gør, denne røde Savtang
har kunnet opretholde integritet
så længe?

Tjah...
Planetens stærkeste antioxydanter?
Kemisk forsvar i slimen over for
skadevoldende bakterier og virus?

Dog er det slut når det kommer
i forbindelse med jordbakterier.
Men det er nok kun fordi
de spiser det med
velbehag :-)

Jeg kommer til at tænke
på en kommentar kollega
Mads Anker Van Deurs
havde, da vi stod ved
Skærbæk strand til
et offenligt tangarrangement:

"Det sjove ved tang er,
man bliver så frisk i pæren
af det hele livet, -
og når man så synes,
man er blevet gammel nok, -
ja, - så rykker man
bare stikket ud!"

Publikum morede sig
højlydt.

Jeg replikerede:
"Ja...
Tænk
Sig at Leve
Til Man Dør
Med Helsen Og Vitaliteten
I Fuld Vigør"

Det vakte lige så meget jubel :-)

Godt nytår!!!

lørdag den 29. december 2012

Hvem er Bedstemor Hav - giveren af spiselig tang?

Jeg nævner ofte Bedstemor Hav.
Nogen undrer sig måske over,
hvem hun dog er?

Jeg stødte på hende,
da jeg i 2007 læste en meget stor artikel
i et lokalt nyhedsblad fra
Mendocino, Californien,
hvor en flok tanghøstere står på stranden
og fejrer 30 års jubilæum.

Artiklen fylder faktisk hele 16 sider i bladet.
Jeg blev så begejstret ved at læse
det hele, jeg gjorde mig al den
umage det er, at skanne
det ind til digitale filer.
Disse har jeg nu
også uploadet,
så man selv kan
danne sig et indtryk:

https://plus.google.com/photos/116444972314790300169/
albums/5829355163398841537

Læser du på den grønne flap
øverst i billedet ser
du Bedstes navn
nævnt :-)


John & Barbara Stephens Lewallen
har rødder i de nordamerikanske indianeres
lige så mangetusindårige tradition for at høste tang
til spisebrug som det japanske folk.
Det er indianerne, der altid har kendt den
ånd der giver dem gaven fra havet
og som hyller hende og værdsætter hende
for det hun giver
ved at indtage
lidt af gaven
dagligt.

Siden har jeg lært at
også inuitterne
er udemærket
bekendt med
hende
og 
at 
japanske
fangere fejrer
hende som
Havets Moder
hvert år den 14. april.

At hun er en åndelig realitet
hvem som helst kan
komme i kontakt med,
bevidner jeg selv.
Utallige er de samtaler
hun og jeg har haft.
Uden hende var jeg
aldrig kommet så
langt med tang
som noget
spiseligt
i DK,
som
jeg
er
:-)

I
min
tid som
offenlig
agitator for
tang som noget
spiseligt, har jeg
fået så mange drøje hug
under bæltestedet for at
præsentere en så absurd
påstand, at jeg uden
Bedstemors kærlige omsorg
for folk der vitterligt gør noget
for hende, ganske givet ville have
sat mig hen i skammekrogen,
og græmmet mig dybt,
alle mine dage.

Dybest i hjertet
ved jeg, hvad Bedstemor Hav
Har at give af umådeligt gode
til alle og enhver, der lyder
hendes første bud om en
smule tang med i maden dagligt.
Det er sådan set religiøst,
som min ældste barndomsven
beskyldte mig for at
være, inden han
brød med mig
for min
i hans øjne
perverse tangtankegang.

Okay...
Det er en religion.
Jeg har det udemærket
med at missionere for den,
siden den er
umådeligt
menneskekærlig.

LOL, LOL, LOL
and even
more
LOL
:-)


fredag den 28. december 2012

Tangbrunch på en hviledag


Jeg var nok så langt nede i gear i dag man kan komme.
Altså særlig god tid til at gøre noget godt ud af maden :-)

De blødkogte æg er pyntet
med syltet Lav klørtang.

Fuldkornsstavene er smurt med andefedt
fra Juleanden.

Den nederste række er anrettet
med Rød Løber fra ARLA Unika.

Den mellemste er anrettet med
min pesto af Lav klørtang.

Den øverste række er anrettet
med mit syltede
Lav klørtang.

Ho Ho, sagde Julemanden.
Jeg blev så mæt
jeg end ej kunne
spise den sidste
fuldkornsstav,
taget i betragtning
tang er jordens allermest
komplette næringsmiddel i sig selv :-)

Forøvrigt er det i glasset en blommesnaps,
der smager mindre sprittet, mere sødt
og meget mere af mange slags
blommesmag, blot fordi
der er tilsat ganske lidt
Langfrugtet klørtang
trukket ud med
snaps
:-)





torsdag den 27. december 2012

Innovativ undgåelse af madspild takket være spiselig tang?


Jeg står og trækker mig selv op ved håret:

Hvad pokker skal man stille op
med noget Savtang, man
har trukket snaps på
og nu er det til
overs at gøre
god brug 
af det
ingen
nogensinde
har gjort før?

Tjah...
Joh...
Jamen jamen...

Hvad ind
*** * ******* skal man finde på så?

Hmmm... Kunne man ikke bare lave noget god mad ud af det,
en aften hvor man havde fri til at sørge for, at ens kone
også kunne have gavn af det?
Det kunne man i mit univers
ret godt gerne prøve.

Jeg skrællede mig tre kartofler.
De var ret store.
Vi havde en rest til overs
af obsebov, gemt væk
i en bøtte i køleskabet.
Vi havde også noget
piskefløde.
Vi havde et megafed
hjemmedyrket hvidløg i tangkomposteret jord
og så klippede jeg forøvrigt
to stykker spiritusvædet savtang
ned i gryden, der er ny
i julegave til os
ret godt givet af os
til hinanden.
Jeg puttede også noget i
af ARLAs seneste koncept
med hensyn til unikt velsmagende
mælkeprodukter:
Arla Unika.
Det er den der skimmelost,
der er orange i overfladen ;-)
Det endte med også at bjergtage konen:


Hvordan bærer syltet tang sig ad med at tørre ind igen?


Der blev noget syltet Lav klørtang
til overs fra vores julefrokost.
Jeg lod det ligge i skålen
og havde egentlig
bare tænkt
mig at
spise
det
senere,
som en lille
snack :-)

I løbet af et døgn er
det tørret ind.
Tænk sig:
Efter at have
været i syrebad
gennem flere måneder
stadigvæk at være så vital
at evne at tørre ind.

Det undrer mig meget.
Jeg kan slet ikke
forklare det.
Det behøver jeg nok heller ikke.
Alt jeg sige er:
Det er en udemærket snack :-)

Svinekæber med sovs, kartofler og Tranebærkompot med Lav klørtang


Tænk sig at være blevet 54 år gammel
og først nu at have smagt Svinekæber?
Noget mere mørt, lækkert smagende kød
er svært at forestille sig.

Det er så heller ikke lige noget,
man her på egnen finder
i køledisken i supermarkedet.
Vi skulle have slagteren i
byen vi dog endnu har
til at bestille det hjem
og det koster,
men er alle pengene værd.

Margot havde langtidsstegt det
ved simretemperatur
til brug for familiemiddag
2. juledag.
Dertil serverede hun
kogte kartofler,
en dejligt krydret sovs
og vi brugte næsten resten
af den Tranebærkompot med
Lav klørtang, jeg fremstillede
den samme morgen.

Familien syntes, den var
rigtig lækker
som tilbehør,
den kompot
:-)


tirsdag den 25. december 2012

Klodshans på besøg hos Bedstemor Hav i Valhal


Klodshans er et meditativt væsen.
Som familiens sorte får og sky af væsen
havde han drevet mere omgang med nisser,
feer, sjæle og ånder end nok de fleste.
Skidt pyt sagde han.
Der er jo så mange man kan tale med,
når man ikke lige sådan passer ind i det gode selskab.

Nu var det Bedstemor Hav hende selv der kaldte på ham,
helt hjemme fra hendes residens i Valhal.
Klodshans faldt ind i en indre ro med
megastor årvågenhed,
endda selv om han ej sad i skrædderstilling
med lukkede øjne.

Ja Bedstemor.
Kom og læg dig ved mig i skindene
med hovedet på mit overlår,
så jeg kan nusse dig i nakken.

Klodshans tog med glæde mod hendes invitation.
At blive nusset i nakken af den gamle,
så bliver det aldrig bedre :-)

Nåh...
Hvordan ville livet så have
været for dig i dag,
hvis ikke du nu for 8 år
siden havde taget mit
første bud i ed,
at have en smule
spiselig tang med
i hverdagsmaden din?

Klodshans grundede over spørgsmålet.
Bedstemor er altid så direkte i hendes omgangsmåde.

Jow...
Så ville jeg nok have fået lavet en stomi
og have været ked af at få lorten ud i
en pose på maven.

Ja. Er der mere?

Jow...
Så ville jeg nok have en uopretteligt invalideret Hipocampus
og leve et usselt liv på førtidspension,
lige som temmeligt mange af de andre,
der lider af kronisk stress.

Ja. Er der mere?

Jow...
Så ville jeg ikke længere kende mig selv,
mine nærmeste ville ikke kunne kende mig
og jeg ville heller ikke kunne kende dem.
Vi ville døjes med at være slugt
af den store glemsel.

Ja. Er der mere?

Jow...
Så ville jeg nok ikke være så
kvik i pæren, så meget godt fra hånden
både her og der, jeg, der både har lidt
af ungdomssløvsind og forsinket reaktion,
så jeg aldrig kunne komme med rette svar
på at blive mobbet.
Jeg ville heller ikke være så energisk
og opleve et så højt personligt
velbefindende.

Ja. Er der mere?

Klodshans satte sig op og så den gamle lige ind i øjnene:
Jeg takker dig du ophavet til de spiselige tangvækster,
der har givet den ting til os i gave,
at opretholde det gode liv.

Bedstemor lo, men fik også en tåre i øjet.

Godt Nytår til Jer alle
med en lille bitte smule spiselig tang i maden I elsker,
sagde hun, sendte et fingerkys
og brød ud i LOL, LOL and even more LOL :-) :-) :-)


Erfaring med at bruge tang fra stranden som gødning til grønkål


Du skrev tidligere på året
dit forsøg med at bruge tang fra stranden viste,
grønkålsplanterne ikke elskede det.
Men du havde vist også valgt at bruge tangen
som bunddække, frem for at kompostere det i jorden
inden der blev sat grønkål i dem?

I foråret 2008 satte vi 21 forspirede
grønkål i tre små højbede.


3 af dem blev ingenting til, mens de 18
udviste kraftig vækst fra starten.

Baggrunden var et eksperiment foretaget i 2006.


Den grønkål var blevet gødet af en smule tang,
der bare i overfladen og frigjorde næringsstoffer.
Vi undrede os over, det tilsyneladende havde gjort
kålen mere hårdfør over for at blive spiste af kållarverne.

Kunne man måske gøre grønkål lige så resistent
over for kållarver som oldemoderen
Strandkål, som hun står på
stranden uden det 
mindste gnav
af larver?


I 2007 forsøgte vi os med en
særligt hårdfør sibirisk grønkål,
drevet frem fra frø.
De blev spist rub og stub
af dræbersnegle, vi havde særligt
mange af det år.


Allerede i februar 2008
var jeg i olmt dræberhumør.
Jeg satte sneglefælder ud
med sød øl med en høj alkohol%.
Det gjorde voldsomt indhug i bestanden.


Hver og en af disse døde dræbersnegle
repræsenterer 400 snegle hen over en sommer :-)

Jeg tænkte i 2008:
Mon ikke et meget kraftigt bunddække
af tang vil være bedst til grønkålen???
Afsted til Fyns Hoved var jeg et par
gange i forsommeren og samlede
store mængder, friskopskyllet
på stranden.



Til at begynde med synes det at have en gevaldig
god virkning på grønkålen.
Så var det lige som om væksten
gik i stå og der udviklede sig grå pletter
på stammerne.
Jeg fjernede så meget af tangen,
jeg kunne komme til at konstatere
jorden var fuldkommen mættet af slim
fra tangen, det afgiver når det regner.
Hmmm... tænkte jeg.
Så kan grønkålens rødder
nok ikke få luft...
Jeg ryddede et højbed,
hev al tangen der over i
og dækkede det med jord.
Tanken var:
Så prøver vi så gu at
kompostere det i stedet.
Det er så siden blevet til
perfekt muldjord til dyrkning
af hvidløg.

De fire kraftigste grønkålsplanter i 2008
kom til at se sådan her ud.
Det hjalp meget at blive fri
for det overdimensionerede
bunddække af tang :-)


Disse planter var rimeligt resistente
over for at blive gnavet af kållarver.
Andre af planterne var ikke.


Jeg fik et par gode billeder i kassen af deres Mor.



Siden har vi ikke dyrket grønkål.
Man kan jo få det smidt i nakken
for en billig penge.
Tang som gødning foretrækker
vi nu at bruge i den komposterede udgave.

mandag den 24. december 2012

Endda spiselig tang i juleaftens mad?


Klodshans kunne godt tænke sig,
der skulle være noget spiselig tang i julemaden.
Da det kom på tale i hans husstand, hvad man burde
fylde andens vom ud med i stedet for posen med
indvolde, forslog regeringen at der kom dadler 
i istedet. Klodshans sagde: måske kunne
man komme nogle små stykker tang
ind imellem dadlerne.
Regeringen hörte inte det.
Hun puttede bare dadler derind.
Nå. Hvad gør man så, tænkte Klodshans,
vant til som han var at skulle være
temmeligt innovativ for at efterkomme
hans besynderlige trang til tang.
Ho Ho Ho, sagde Julemanden
i baghovedet hans.
Vi bruger så gu da bare
noget af det syltede tang
oven på kartofler og sovs!!!
Jo Jo hvor det
gik over stok og sten
på ryggen af gedebukkens hans :-)




Pelvetia canaliculata som det står på stranden


Jeg fandt det her billede af
Pelvetia canaliculata
for flere år siden
og blev temmeligt
forelsket i tangarten.
Det er bare så smukt
at se på.

Endnu er det ikke lykkedes mig
at finde den ved stranden,
hvor den vokser på det
laveste vand.

Jeg har dog fundet den her:
hvor den forhandles under navnet
Salad & Condiment

Det gør sig godt som pynt på maden:


og kan også bages med i bolledejen:


Det giver en lækker elasticitet til brødet :-)

søndag den 23. december 2012

Kan man gnaske Lav klørtang råt fra posen?


Måske skal man være Klodshans
for at springe direkte
på hovedet ud i
at smage på
det her
:-)

Det ser jo nogenlunde lige så delikat ud
som en død krage, mudder og en 
gammel træsko. LOL

Klodshans havde selv plukket det ude ved stranden
for herrens længe siden, han havde ladet det
langtidstørre i fri luft udendørs under
overdække, og lagret det i store
poser lige siden. Der havde
det ligget og udviklet
delikate aromastoffer,
synes i det mindste ham selv.
Han kunne rigtigt godt lide at rågnave
i lidt af det inden morgenmaden ;-)

Nu havde han taget det med til prinsessen
Det var det aller første han bød hende smage,
da hun havde sat ham i stævne at mødes
det allerskøreste sted man kan mødes
nemlig ude ved det barske hav
i østenstorm midt i julemåneden.
Hun ville simpelthen bare have ham
til at vise hende, hvordan man
bærer sig ad med at plukke tang
i strandkanten og bygge det ind i
hverdagsmad, hele folket kender.

Men så skal du også klæde mig godt
sagde hun. Hun havde købt vinterwaders
til lejligheden, men havde brug for hjælp fra en mand,
for at kunne trække dem op over hendes yndefulde overlår.
Klodshans sprang naturligvis straks om bag ryggen på hende.
Han tog fat med begge næver i toppen af hendes waders,
gik ned i kræ, brugte vejrtrækningen og brummelyd.
Ryk op
og
Ryk op
og
Ryk op
og til hendes store tilfredshed
lukkede han lukkeklapperne
over hendes skuldre.

Det er jo en chips
var prinsessens umiddelbare reaktion
på at smage på stumpen af Lav klørtang.
Hmmm... Helt blødt at tygge i, lige taget fra posen.
Klodshans havde haft det liggende i en lille inderlomme
ved hjertet. Derved var det blevet knastørt og helt sprødt.

Ja. Det er det,
svarede Klodshans.
Han synes nemlig også
det var en god salt tjips.

Efter turen ved stranden inviterede Klodshans prinsessen
til at sidde på et smukt indigoblåt uldtæppe ved foden
af en megatyk bøgestamme inde i en skov.
Her nød han at servere små delikate smagsprøver
til hende, alle baseret på spiselig Savtang,
Langfrugtet klørtang eller Lav klørtang.
Han var helt vild i varmen efter at 
høre prinsessen sætte ord
hendes smagsoplevelser.
Klodshans er nemlig
temmeligt klodset
med smag. Han
kan udemærket
mærke, det
er sublimt,
hvad han
har i munden
at smage på,
men ordene
for det vil lige som
ikke rigtigt komme af sig selv.

Undervejs med præsentationen af smagsprøverne
kom Klodshans pludseligt i tanke om posen med
lagret Lav klørtang. Hmmm... jeg ved det dufter delikat
at stikke snotten ned i posen og foretage en dyb indånding.
Hvad mon prinsessen kan sætte af ord
på den samme oplevelse?
Prinsessen ville hellere end gerne lege med.
Han stak den åbne pose over til hende
og hun stak snotten ned i den og
åndede nok ind.

Hmmm... Sagde hun,
det har nogle noter af sød tobak
og en lækker saltduft.

Ja, sagde Klodshans.
Det har det.

Jo Jo.
Alt er ikke som det ser ud til at være
og det, der er, kan godt være
temmeligt meget anderledes
end man troede ;-)






fredag den 21. december 2012

Salturt fra rev ved Bønnerup strand


Har du også salturt på lager,
spurgte prinsessen.
Ja... Det har jeg da :-)
Jeg synes jo det er sjovt
at lege med det der
Ny Nordisk Hverdagsmad :-)

Hvorfor skulle jeg ikke også smage på dét så?
Hmmm... prinsesse. Måske synes jeg,
du skulle have noget til gode
til en anden god gang.
Forøvrigt var jeg
skuffet over det,
da jeg havde
plukket det.
Det smager
rigtigt nok,
men der er
sådan en
hvid pind
inden i,
der minder
om et fiskeben
man kan få galt i halsen,
hvis ikke man passer på :-)

Salturt importerer vi fra udlandet. Det siges at vokse i marskområdet, der sådan set strækker sig fra Højer helt ned til Frankrigs kyst. Det var Jette Flemming der i august 2012 tog mig med på udflugt til Bønnerup strand. 
Dér havde hun tidligt i juli observeret det på et rev, der er tilgængeligt ved at vade over det lave vand. Det er bedst at plukke det så tidligt i sæsonen, at omtalte hvide pind endnu ikke har udviklet sig :-)

Det er smukt at iagtage,
som det nærmest vokser som
et lille træ i sandet, hvor det
overskylles af tidevandet.


torsdag den 20. december 2012

Klodshans kommer med tangmad til Prinsessen

Klodshans vidste ikke lige,
hvordan det var Prinsessen
havde fået øje på ham i mængden,
da hun åh så gerne ville udstede som dekret
til befolkningen
på hendes nyhedskanal på DR
so f***king special,
spiselig tang er den helt store trend
i 2013,
specielt når man har plukket
det selv og gjort det klar til 
at blive brugt i
hverdagsmaden. LOL :-)

Måske havde hun set ham over skulderen
på nettet og opdaget han da vist godt vidste
en hel del om temaet og nød en vis,
folkelig opbakning, for hans skøre ide,
at have tang med i hans mad
endda hver eneste evige dag.

Klodshans kunne rigtigt godt lide
at sidde sammen med prinsessen
på det dybblå tæppe
lænet i ryggen op
mod en megatyk
bøgestamme.

Han havde troet, hun ville være en
PEPTALKER.
Det undrede ham meget:
Det var hun slet ik'!

Der var tid til eftertænksomhed
mellem hendes udtalelser,
der kom sådan lidt ad gangen.

Først, sagde hun:
Var der ramsløg.

Jo jo, svarede Klodshans
og bød hende smage
på syltede
Ramsløgskapers
af frøstande fra ramsløg,
han selv havde plukket i skovbunden,
anrettet på paté:


Prinsessen var henrykt.
Hun trak vejret dybt.

Så var der
salturt,
sagde
hun.

Jo jo, svarede Klodshans
og bød hende smage
på hans hjemmesyltede
Salturt af eget pluk:


Prinsessen var henrykt.

Så trak hun vejret dybt ret længe
og sagde helt nede fra bunden
af maven, med kun den
autoritet i stemmen
en royal person
kan gøre det:

NU KOMMER TANG

sagde hun, så hele
naturen blev
fuldkommen
stille i et
splitsekund.

Jo Jo, sagde Klodshans
og serverede hende en mad,
hvor han havde anrettet 
syltet Lav klørtang
ovenpå:




Prinsessen var vild
med smagen af
det syltede
tang :-)

Hun ville bare
have noget
mere af
det!!!

onsdag den 19. december 2012

Pesto af Lav klørtang


Prinsessen Christine Feldthaus rykkede på en nussende måde Klodshans i ørerne, for at få ham både til at sende råvaren til pestoen af Lav klørtang, hun var bleven forelsket i og opskriften på, hvordan det lige var, han havde gjort det.

Klodshans var nød til at sætte sig på hans flade og tænke sig om.
Ja. Hvordan var det nu lige han havde gjort det, den dag det gik så travlt?

Jo....

Det var noget med at tage en stor håndfuld Lav klørtang op af posen med den venstre hånd, lægge det op i en skål og kun lige dække det med koldt postevand i 5 minutter, for at bløde det op.

Så blev det taget op og lagt over i blenderen.
Der blev tilføjet noget rapsolie.

Han havde en lille pose med smuttede mandler.
Den lukkede han op og hældte op i blenderen.
Det samme gjorde Klodshans med en lille håndfuld knækkede valnødder.

Så var der noget rigtig god riveost fra et udland, han havde skaffet sig.
Det rev han en pæn del af ned i.

Han brugte også en lille bitte smule Maldon salt, velvidende det spiselige tang også leverede saltsmag.

Der kom også noget mere rapsolie i, for at få det til at blive til en ordentlig pesto.

Sværere var det egentlig ikke
og mærkeligt det så kunne smage så godt:-)
Men det gør det :-)

PS: Der var også tre fed hvidløg i, hjemmedyrket i tangkomposteret jord. 

Andre hvidløg kan naturligvis også bruges :-)

Får du flere mails fra mig end du kan nå at læse?

Af og til får jeg kommentaren:
Jeg er kanon interesseret i at læse, hvad du skriver, men jeg synes ærligt talt du sender mig meget mere end jeg af og til synes er passende...

Du kan til enhver tid blive slettet fra min mailingliste, blot ved at bede mig om det.

Du kan til et hvilket som helst tidspunkt du selv finder passende altid finde mine gamle indlæg lige her:

tangmadfrahav.blogspot.dk


Gør linket til foretrukne og du kan læse mine indlæg lige nøjagtig når du selv synes, det kunne være interessant.

Sværere er det ikke ;-)



tirsdag den 18. december 2012

Lav klørtangs udseende


I sommeren 2008 var jeg et par gange afsted ved Fyns Hoved for at se til tang.
Dengang havde jeg ingen waders og endda ej langskaftede gummistøvler.
Alligevel lykkedes det mig at komme hjem med den her.
Jeg kendte ingenting til Lav klørtang dengang.
Nu bruger jeg billedet, fordi det så tydeligt viser, hvad der karakteriserer
Lav klørtang:
De små hvide pletter i blærerne :-)

Forøvrigt er det hyggeligt det på ingen måde er noget nyt navn.
Tangarten er omtalt i bogen Tang, der er en bestemmelsesnøgle:


søndag den 16. december 2012

Daglig indtagelse af spiselig tang stimulerer optimalt helbred og vitalitet


Troldemor er helt oppe at ringe.
Det er lige før halen står lodret
op fra hendes bagdel :-)
Hvad er der da sket???
Jo...
Det er når man køber ind ved:
Så får man simpelthen smidt
et helt lille bibliotek
lige i nakken
af hardcore
videnskabeligt dokumenteret
visdom om, hvordan og hvorledes daglig indtagelse
af spiselig tang fremmer optimalt helbred
og vitalitet ;-)

Ups... Jamen Jamen:
Må en producent af kosttilskud godt
fremkomme med sundhedsanprisninger
på sine produkter????????????

Ja!
Det man,
når der i det videnskabelige samfund
i almindelighed er enighed i,
påstandene er korrekte
:-)
Der er nok ikke noget, der er så grundigt
gennemanalyseret af uafhængige videnskabsmænd
og -kvinder, der på hver deres måder kommer
frem til de samme resultater.
I de 8 år jeg nu har studeret forskningresultaterne +
forsket på egen krop løbende i hvad godt det giver
at have den spiselige tang med i hverdagsmaden
er hovedkonklusionen helt klart:
Det er helt exceptionelt sundheds-
og vitalitetsfremmende!!!

Jeg har kun fundet én forsker,
der fraråder daglig indtagelse af tang.
Det er den danske
Ph.D Morten Georg Jensen
med begrundelsen, man så får mere jod
end man kan tåle.
Imidlertid generaliserer han på arterne
Konbu, Arame og Wakame.
Han har givet ret hvad angår Konbu
og de tilsvarende danske Fingertang og Sukkertang.
Wakame derimod er kendt for et lavt jodindhold
og arterne inden for Blæretangsfamilien
har også et acceptabelt, lavt jodniveau.
Tilsyneladende har Morten Georg Jensen
ej studeret WHO og FAO's publikation om jod:
http://www.fao.org/docrep/004/Y2809E/y2809e0i.htm
I tabel 38 i publikationen fremgår det,
hvor meget jod 6 forskellige
befolkningsgrupper kan tåle/gøre god gavn af.
Det er væsenligt meget mere end de 150-200
mikrogram danske læger fortsat anbefaler som dagligt maksimum,
men også, for vesterlændinges vedkommende
væsenligt meget mindre end de helt op
til 200.000 mikrogram japanerne dagligt får
fra deres store forbrug af Konbu.
Forskerne ved WHO og FAO skriver
deres anbefalede maksimumsoptag
er probably safe.
Hmmm... Kun muligvis sikkert???
Forsøg på min egen krop viser det er tilfældet
og iøvrigt er deres anbefalede jodoptag
svarende til kun én % af hvad
meget tangforbrugende kulturer forbruger.

Seagreens forhandler udelukkende tang
fra Blæretangsfamilien.
De har valgt Laminaria arterne fra
(Fingertang, Sukkertang, m.v.)
netop på grund af det høje jodindhold.
Efterhånden er jeg også selv kommet
til den konklusion, arterne af Blæretang er den bedste tang
til hvide mennesker og folk af anden hudfarve, for hvem det er helt nyt
at bruge spiselig tang i maden :-)


(Mine billeder af Seagreens produktinformationer er så skarpe, man kan klikke på dem og bruge forstørrelsesglasset til at zoome ind og læse hvad man vil :-)

På siden her skriver de blandt andet:
"Vores tangarter er en blanding af arter der vokser
på det laveste vand (det modsatte af dybhavstang).
De har et lavt indhold af jod og kan derfor indtages
regelmæssigt, selv i større portioner for at tackle
specifikke helbredsudfordringer".

Jeg har lagt hele min billedserie af produktinformationen op på nettet:
https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/
SeagreensProduktinformation#
Det er dér, der er et forstørrelsesglas :-)
Hvis ikke det er godt nok
så prøv selv at købe ind ved:
http://www.oceansofgoodness.co.uk/Default.aspx
og se hvad du får tilsendt :-)


På siden her står der blandt andet, hvad så ganske sandt er:
"Ikke alene tilføjer Seagreens produkter en nøddeagtig smag til maden,
det tilfører også vitale næringsstoffer og sporelementer,
der hjælper til at optage og fordøje, hvad der ellers
måtte være af godt næringsindhold i maden,
du spiser".
(Det er vigtigt, da alt for mange mennesker
har udfordringen, at have mere end vanskeligt
ved at optage næringsstofferne i maden.
Spiselig tang helbreder dette :-))

Det med den nøddeagtige smag prøvede vi selv af i går aftes:


Jeg stoppede ganske lidt Pelvetia canaliculata
(Salad & Condiment)
i sovsen, Margot lavede til maden.
Jo Jo, det gav den sovs en bedre smag :-)



Nu er en af nissepigerne også på banen.
Hun er simpelthen nysgerrig :-)



Hvem er ikke klar over, det er bedre at forebygge
end at helbrede?
Jo. Men hvad så når man er blevet mere dårlig
end man bryder sig om?
Er det så for sent?
Hmmm... Jeg har jo selv ret så grundigt
beskrevet, hvordan tang med i min mad
har helet op på talrige
accellerende gammelmandslidelser,
der var ved at løbe mig over ende som 47-årig.

En af de ting, der står skrevet på billedet er, at indholdet af spiselig tang
udfylder de huller der ellers er i maden, uanset hvor sundt man så
end spiser.
Hmmm... Så sad jeg der til et foredrag
med den danske Tangforsker Susan Løvstad Holdt
ved Teknologisk Institut i Århus tidligt i 2012.
Een af de ting hun talte om var huller i proteinerne,
der udfyldes af aminosyrer fra tang,
der indeholder samtlige byggesten
til menneskelige proteiner.

Provokerende at selv den sundeste mad
mangler livsvigtige næringsstoffer???
Tjah...
Jeg synes jo det er indlysende,
fordi jeg ellers har spist udemærket sundt,
men har det væsenligt bedre
end før tang med i maden...


Her er det salt jeg har skrevet om, der er udviklet sammen
med forskere fra
Sheffield Hallam University
på foranledning af den britiske regering,
for at gøre noget ved skadevirkningerne af
for meget natrium i husholdningssaltet.

Og så er det da forøvrigt pragtfuldt
Seagreens også tænker på kæledyrene.
Naturligvis har de også krav på sundhed
fra tang :-)


Grundlæggeren af Seagreens
Simon Bernard Ranger
har her en 2 sider lang artikel,
hvor han med 19 referencer til topvidenskabelige artikler
beskriver, hvad spiselig tang gør for god næringsoptagelse
og især effektiv affaldsudskillelse.

Tiltagende kronisk forstoppelse er nok en af de
værste af de helt almindelige folkelidelser,
der har at gøre med at have forsaget brug af spiselig
tang i maden.
Som om stomi skulle være bedre :-(
Nissepigen sidder og tager sig til hovedet.
Hun er endnu ret ung,
men alligevel fik hun lavet en stomi
for at kunne komme af med lorten.
Pis siger hun.
Hvorfor var der ikke en læge der fortalte mig,
jeg kunne prøve med spiselig tang,
før de gjorde det der forbandede
indgreb på mig???

Tjah nissepige søde.
Lægerne vidste det nok ikke.
Det er vist ikke med i deres pensum :-)


Nissepigen har fået øje på Simons konklusion
og rykker nærmere
for bedre at 
kunne 
læse
den:



- Beskytter og heler det yderste cellelag i tarmvæggene
- Ernæringstofprofilen afbalancerer og udfylder huller i kosten
- binder forurening, miljøgifte og giftige tungmetaller til sig og udskiller dem gennem endetarmen
- sukkerstoffer i spiselig tang sørger for en supersund tarmflora
(det er endda det slim vi kender fra tangen)
sukkerstofferne i de brune tangarter i Blæretangsfamilien afliver de bakterier, der giver mavesår, trænger candidasvampen tilbage til sit harmløse sporestadie og beskytter indvendigt mod alle forekomster af skadevoldende bakterier

Neden under konklusionen er der en internetadresse:
www.seagreens.co.uk/healthcaresummary
Jeg har prøvet at gå ind på den.
Man skal bede om at få et password.
Det fik jeg.
Så går man bare ind
og har adgang til et opslagsværk
om hvad tangarterne i Blæretangsfamilien
har at tilbyde til hele alfabetet af sygdomme,
videnskabeligt dokumenteret, stump for stump.
Det er beregnet for alle praktiserende læger
og hvad der ellers er af sundhedspersonale.


Den unge mand her blev ikke helt fri for sin autisme han pådrog ved kviksølvforgiftning som foster i mors mave, men han fik det bedre med tang i kosten og hans mor blev fri for det giftige tungmetal.



Sød historie om at hunden blev fri for hoftedysplasi ved hjælp af Seagreens tanggranulat til kæledyr!