Her på dagen for nytårsaften stod middags solen skarpt ind af vores sydvendte vindue og lyste den syltede #Ishavstang op, som det står på køkkenbordet, syltet beregnet som tilbehør til julens madglæder. Jeg synes, det er et sødt lille univers og sjovt at se, hvordan hel fennikel og anis som smagsgiver er svulmet op i lagen. Godt Nytår til alle der læser bloggen og vær velkommen i det nye år ♥
Her er bare lidt af dét, den syltede Ishavstang er blevet brugt til. Rød grape pillet for sit skind og dekoreret med saltflager fra islandske Saltverk Reykjaness og en stump af tangen ♥
Som ønsket fik jeg lægen Peter Gøtzsches berømte bog i julegave af min kæreste. Øh ... De små hår i nakken har lidt svært ved at komme ned at ligge igen ... på plads ... efter at have læst den. Det allermest uhyggelige er, det er forfattet af en insider, der i den grad véd, hvad han taler om, at det rent faktisk er et anklageskrift, nøjagtigt som om det blev fremlagt for den allerhøjeste domstol i verden, der findes, ej blot fuldkomment gennemført med tonsvis af bevismateriale leveret, men også med rigtigt gode bud på, hvorledes vi får os en medicinal industri, hvor man som patient kan være fuldkommen sikker på, man alene kan forvente at få den nødvendige, gavnlige effekt ud af præparatet, uden samtidigt at skulle plages af måske endda meget værre bivirkninger. Jeg er sådan set rystet i min grundvold og jeg tror, det er Peter Gøtzsches erklærede intention, i befolkningens øjne at knække samtlige af medicinalindustriens røde tråde så godt, der nødvendigvis må træde noget sundheds- og vitalitetsmæssigt langt bedre i kraft. Måske kan han ikke få anklageskriftet til behandling hos domstolene, selv om disse ellers har tjent voldsomt tykt på bøder, i anledning af medicinalindustriens sjusk med uvildig videnskabelig afprøvning af nye produkter og kynisme over for de dokumenterede bivirkninger. Måske er det også klogere, han gør som han gør: Leverer anklageskriftet direkte til Folkedomstolen, der nok er den eneste ene, der kan afgøre lødigheden af medicinalindustriens produkter. Ærligt talt, hvem af os gider at blive væsenligt mere syge, end vi allerede er, når vi for alvor er helt ude at skide i forvejen og bare har hjælp behov??? Min spådom skal være, der er andre end mig, der nu fuldkomment har mistet tilliden til medicinalindustrien, som det fungerer i dag. At Peter Gøtzsches viden får os til at vågne op af vores tornerosesøvn, om at man altid bare lige kan gå til lægen og få en god pille, hvis det ikke lige går én så godt, man synes det burde. At vi erkender, vi er nød til i stedet at focusere på medikamenter, der meget vel dokumenteret kun giver nødvendige, positive virkninger, uden andre bivirkninger at have, end at der også er alt muligt andet, der bliver helbredt samtidig med ♥ Efter min mening er kyndigt brugt tang netop et sådant hjælpe remedie, nok bedre endda end så meget andet, der findes af særdeles gavnlige hjælpe præparater fra naturen ... men går særdeles fint i samspind med det hele der fra uden nogen form for konflikt med hinanden, der som for medicinernes vedkommende er så uhyggeligt mange af. I ruinerne af medicinalindustriens troværdighedskollaps bygger der sig en mere bæredygtig almen tradition, for at tage bedst vare på eget helbred og vitalitet ♥ ♥ ♥
Jeg har længe haft lyst til at dele den tanke, vi er fet op med sundhedskure, der alle sammen på en eller anden måde betyder at skulle forsage dette eller hint usunde. Hmmm ... er jeg så en dødsforagtende viking, som en kær Ven på facebook skrev om for nylig? Jeg ved det ikke ... Alt ... jeg ved er, vi er led og ked af kure, der forudsætter at give afkald på ting, vi hver for sig holder rigtigt meget af og i hvert tilfælde slet ikke kan forestille os at leve uden ... Hvad med mig selv? Jeg stod en dag og drømte om i mit næste liv at blive genfødt på tobaksrygernes planet. Så rejste der sig en debattør inden i mig: "Jamen ... du er da født på rygernes planet" ... Så så jeg min barndom for mit indre åsyn. Askebægre i alle fællesrum, med piber liggende, cigar skodder, cigeratskod og aske i store mængder ind til askebægrene blev tømt. Ja ... Det er jo det jeg er. Født på rygernes Planet. Så spørger jeg mig selv: Hvem har lavet min planet om, hen over hovedet på mig, uden at spørge mig om jeg synes, det er i orden? Vi véd godt hver især, hvem der har gjort planeten fuldkommen om med hensyn til tobak. Vi kender også godt den nu gældende standard for god opførsel på tobaksområdet, alle rygere i en fortløbende proces er blevet omstillet til, mere og mere tiltagende, lige så langsomt. Jeg har beskrevet at have opnået mirakuløse virkninger for min personlige helbreds tilstand og velvære. Men jeg er ryger ... og rigtigt mange mennesker kan slet ikke få det til at rime inden i hovedet. En tobaksrygende sundheds apostel!!! Manden må være fra forstanden :-) Tjah ... Måske ... Jeg tænker i det mindste fuldkomment ud af boksen ... er jeg mange gange blevet gjort opmærksom på. Jeg er også kødspiser ... Jeg bruger animalske fedtstoffer af alle slags med stort velbehag ... Jeg er alkohol forbruger ud over det anbefalede, men dog kun efter aftensmaden og ind til jeg går i seng ... hvilket det er lykkedes mig at fastholde at styre det ned til :-) Med andre ord gør jeg fortsat mange af de ting, det betragtes som nummer ét, i hvert tilfælde at forsage. Det mirakuløse ved kyndigt brugt tang i maden er, det regenerer og vitaliserer ens svækkede organisme støt og roligt hen over tid og dag, alt i mens man fortsat nyder de glæder, man ikke synes, livet er værd at leve uden. Det er der ingen anden sundhedskur, der evner at tilbyde :-) Men der sker ting og sager, ganske af sig selv, blot fordi det tang blander sig med ens cellekemi begunstigende, der ser ud som hen i retningen af forsagelse. Det er bare slet ikke at nægte sig selv noget, man synes, man er trængende... Det er noget, der sker helt af sig selv. Sukkertrangen for eksempel. Den bliver radikalt forandret. Tangen med i cellekemien gør, at sukkerstofferne i maden bliver meget behersket ... langsomt ... frigjort, således energien de giver er støt og vedvarende ... i stedet for at fare op og ned på skalaen. Vedvarende, focuseret opmærksomhed og høj arbejdsenergi i alle vågne timer ... er på ingen måder at ringeagte ... og det er blot lidt af hvad det giver, at have tang med i cellekemien. Cellerne får en fred og ro med tangen, de nyder i så høj en grad, kroppen spontant producerer så meget dopamin og endorfin, man fuldkommen glemmer, der er noget, der hedder vinterdepression. Den fred og ro får de på mange måder. En anden er, at antioxydanterne er så stærke i det bedste tang, at cellemodificerende indflydelser bliver sat ud af spillet på en bedre måde, end noget andet kan gøre ... om blot man et par gange i døgnet fylder lidt mere tang på, sammen med noget af sin i forvejen mest elskede føde ♥ Hvilket jo er rigtigt meget individuelt, hvad er ... Men det virker lige godt sammen med det hele ... Man behøver heller ikke at dyrke sport ... Men man får så meget energi af det ... Man bare er nød til at bevæge sig, ganske frivilligt ... lige som når man har lyst til at danse for sjov og synge og tralle og humme ... Måske er det i virkeligheden alle os, der insisterer på at være levende på den samme planet, vi blev født på, der har allermest brug for en sundheds- og vitalitetskur, der siger SPAR TO til alt, der ellers er i udbud. Som en af mine nytårstaler vil jeg opfordre mine medmennesker, der står i samme situation som jeg, til at afprøve ... i det mindste som et nytårs fortsæt ... et personligt eksperiment ... Om ... Måske ... Det kan Tænkes ... Det samme gode tang i cellekemien gør for Mig ... Også gør sig gældende for ... Dig?
Jeg har brugt hele dagen på at teste på min krop, hvordan det er at arbejde med Hav Vindruer fra Viet Nam i husholdningen og hvordan de virker på kroppens velvære og vitalitet ♥
Min test begyndte med at bløde Hav Vindruerne op. Det er fuldkomment vildt at se hvordan en lille bitte meget tung pakke bløder op til noget, der fylder en hel lille skål ... med isvand, som anbefalet af min vietnamesiske tang veninde Fiona. Jeg fandt ud af, det lige som med meget andet god tang er sådan, det er rigtigt godt at ruske det blidt i vandet, således at eventuelle bitte små sandkorn drysser ned på bunden. Det er et godt gammelt råd med tang, der oftest stod på poserne engang ;-) Det er fortsat klogt at holde sig denne anbefaling for øje og sind :-) Selv om der dog også findes tang, man ikke behøver at tjekke så nidkært ;-) Mit første måltid med Hav Vindruer var en betagelse af hvor smukke, de er. Jeg havde smurt et stykke fuldkorns rugbrød med Buletangsfedt, lagt skiver af VELLAGRET OST fra Tistrup Mejeri på, kogte kartoffel skiver fra aftenen før, et blødkogt æg og så stykkerne af Hav Vindruer.
Her fotograferer jeg min portionsanretning ... på hovedbilledet ... fra siden, således der er focus på Hav Vindruerne. Det er vores aftensmad, jeg havde lavet. Det bygger sådan set på tanken om Solen, Smileyen, der nu vil vende tilbage og give os mere og mere lys dagligt, indtil det topper til Solhvervet til sommer. Jeg har brugt pigeon æbler, blancheret rosenkål, blødkogt æg, en lille rest af kogt Økologisk Perlespelt, lidt af vores Strand Hyben Kompot med grønlandsk Buletang, Mandarin stykker, skiver af Syltet Ingefær og en dressing, jeg havde givet mig god tid til i begyndelsen. Dressingen er Rapsolie, lidt Æblecider Eddike, vrid af Tangsalt på Ishavstang, nogle drys færdigkværnet Blandingspeber, et par dråber citronsaft fra citrondåsen i køleskabet og ganske lidt af det søde Jordbærsirup med knust chili fra Samsø Landkøkken. Rørt mange gange med cirkulerende bevægelser :-)
Focuserer her skarpt på Hav Vindruerne oven på det blødkogte Æg. Nå hvordan virker den tang så på mig? Hæ Hæ og Ho Ho. (slår en skraldlatter op) - En perfekt meget langvarig mætheds fornemmelse - total Blodsukker afbalancering - PH-værdien i kroppen er klart overvejende basisk/i balance til at holde væksten af parasitter, svampe, med videre nede - Arbejdsenergien er så høj, det er lige før jeg efterspørger at blive fikseret, for ej at danse vildt og voldsomt rundt i rigtigt mange timer - Dopamin niveauet er så højt oppe at ringe, enhver snert at vinterdepression er blown heavily away ♥ ♥ ♥ - Så er det at jeg bliver ydmyg ... og sender en tanke op til min allerkæreste åndelige Bedstemor Hav i hendes agtværdige Residens i Valhal: Oh Du den ældste af vores i ♥ 'et mest inderligt Elskede ... takker dig med glædestårer i øjnene for dette sande mirakel du hver eneste, evige dag forærer os ... om blot vi vil adlyde dit Første Bud: lille bitte smule tang med i maden hver eneste, evige dag ♥ ♥ ♥ TAK Bedste og GODT NYTÅR!!!
Hvem husker længere solhvervs festerne, der blev holdt fire gange om året, for at markere årets gang? Nok de færreste, omend disse helligdage den dag i dag danner historisk baggrund for de moderne helligdage Jul, Påske, Sankt Hans og Høstfesten i efteråret.
Jeg har fremstillet denne morgenmad til mig selv for at mindes min salige, hedengange svigerfader Laurids Bollerup, Kvægavler, Svineproducent og Korndyrker. Hvad jeg ærer hans minde med, er den KRAFTFULD LAGREDE ost fra Tistrup Mejeri, der ligger neden under dette tredobbelte spejlæg med Vingetangs flager fra min tangsøster i Bretagne, Norsk Tangsalt og blandingspeber fra kværn.
Hæ Hæ. Man kan ikke se osten, men jeg skal lige love Jer for, den smager igennem, så det gør en .... . :-) Pragtfuldt for en som jeg, der sætter pris på gode, gamle værdier, der endnu holdes i hævd.
Laurids havde en fast tradition gennem årene. Én gang i kvartalet ankom han til Tistrup Mejeri, tæt ved Varde i vestjylland, for at afhente en helost Gamle Ole. Ej blot gammel, men så gammel, at han nærmest kom selv, når man fløjtede efter ham ♥ Laurids elskede den ost højt. Helt så stærk er den nutidige Kraftfuld Lagrede ej ... men jeg kan ikke lade være med at mindes min salige svigerfader, når jeg smager en ost fra Tistrup Mejeri, der minder om gode, gamle dage.
Jeg har plukket tang i dag sammen med Anne Gormsen på nordfynsk Kattegat kyst, det lave vand mellem fastlandet og Æbelø. Hvad man ser på billedet er makrofotografering af de aller spædeste skud af Savtang, det er til at få øje på. Skuddene vokser ud af en lidt ældre Savtang, formentlig fra "såret" af en bladstilk, der er revet af. Det er lidt vildt at tænke sig at hvert eneste af disse skud har potentialet i sig til at blive 50-60 cm lange vækster som dem Anne står her med, fra vores plukketur i august i år ♥
Det er de nederste stilke af Langfrugtet klørtang, klippet fra efter tørring, inden tangen blev lagt til lagring. Jeg har gemt det i lukkede poser. Har brugt det selv til delikate fodbade og foræret det væk til samme brug.
(Efter fodbadet egner tangen sig ganske udemærket som havegødning, hvor det komposterer, når det er gravet ned ;-))
Nok nærmest ved et tilfælde har min kone og jeg opdaget, dette tang egner sig ganske fortrinligt i gryderetter. Der bliver også grove stykker til overs, når jeg til vort eget forbrug granulerer klørtang i stenmorteren. Dem gemmer jeg i en lille glaskrukke med låg. Vi har gennem en hel del tid nu brugt en stor teskefuld af det grove til en gryderet. Smagsoplevelsen har hvér gang været den samme unikt gode, men også meget forundrende ...
Er der virkeligt mest af smags tryllestoffet UMAMI i de grove stilke???
Det virker sådan. Jeg mener, når man mere end 10 gange har gentaget det samme eksperiment med det samme gode resultat, så må der jo være noget om snakken.
SO WHAT??? Hæ Hæ ... Jeg har et nyt produkt. I stedet for at forære de stilke væk til fodbads brug sælger jeg dem på linie med mine andre produkter :-) BASTA ♥
Her ses et par af stængel stumperne i vores aftensmad i dag, der i stedet for kødsovs og pasta hed kødsovs/(oksefars) med kogte kartofler, siden vi er nordboere :-) Hvad den store teskefuld stængel stumper ej har givet af saft og smagsmæssig kraft til måltidet, det kan man roligt skrive hjem til den vor Herre, man bedst ynder ... eller til ingen om man er ateist ... ingenting tror på, andet end ... ja hvad? Stakkels være dén, der ingenting tror på, andet end at jordelivet er et mareridt, det var bedre aldrig at være anbragt i ...
På billedet her er der fokus på stumperne.
Små stumper på træsleven dér.
Hvordan kan det være, I tryller så meget med smagen i maden hér? NB: Jeg har da nok læst mig til, at en japaner, der kan betale, foretrækker at købe tang, der er lagret mere end 10 år for at udvikle delikate aromastoffer og have en blidere smag. Men at det er så delikat for næseborene at snuse ind fra poserne, hvor jeg opbevarer dette tang ... det er selv for mig en forbavsende surprise :-)
♥ Der bliver som regel lidt til overs, når man sådan arbejder med tingene. Den her meget lille rest der sad på spidsen af kniven, da jeg skulle vaske den op, spiste jeg med velbehag i stedet LOL
PowerPointen præsenterede jeg til Tang-workshop på Vejlefjord den 21.11.2013. Jeg videofilmede foredraget, så andre også kan have fornøjelse af at se og høre det:
Publikationen af den engelske læge og forsker Eric F.W. Powell, jeg omtaler, har jeg oversat og udgivet her: http://tanghelsebringer.blogspot.dk/
