Sauteret Ishavstang anrettet på stegt kylling

Hvordan kan det være, de brune tangarter,

Ishavstang tilhører, mætter mere end

hjernen kan forstå? Selv min, efter

så mange års brug af det, vil bare

ikke begribe det. Vi har indrettet

os efter det her i huset, og jeg har

da også noget forståelse af hvorfor.

Men det er altså fuldkommen ulogisk

at ét tørret gram af det, svulmer op til

10 gram i mavesækken og mætter lige så

meget som 100 gram kød, sovs og kartofler.

Hmmm... Måske er det hjernen, der trænger

til at blive opgraderet med hvordan tingene

rent faktisk forholder sig, snarere end det

er min og konens oplevelse, der er længere

ude i skoven, end selv dér, hvor nogen

tør vove sig ud midt i den mørke nat.

Ph.D Morten Georg Jensen har

dokumenteret alginats mættende

egenskab. Mon han også véd,

det virker lige så godt, uden

at man trækker alginaten

ud af tangen og giver

det til mennesker

en ½ time før

måltidet?

Nyt liv til persille ved hjælp af dansk tang strøet på jorden?

I min egenkontrol af tangen jeg har liggende

i lukkede poser på mit lille lager, fandt

jeg tidligt på sommeren en pose med

Lav klørtang, der havde udviklet en

eller anden form for skimmel,

formentlig fordi tangen blev

pakket ned uden at være tør nok.

Hvad skulle jeg så stille op med dét

tang? Jeg synes jo ikke bare det skulle

gå til spilde ...

Jeg har ikke været alt for flittig i haven

i år. Højbedet her trænger til mere jord.

Der har stået persille. I foråret var det helt

dødt. Der var bare nogle visne pinde,

det var nemt at pille op. Jeg strøede

tangen ud over jorden, tænkende

det så siden skulle dækkes af ny

jord, for bedre at kunne kompostere.

Så en dag på vej på arbejde har jeg

lige lidt god tid og gik en tur i

haven. Stor var min glæde

over at se dejlig, frisk persille,

hvor jeg troede, der ingenting var.

Skimmel er der for øvrigt ingenting

at se af.

Der er ret meget salt i

Lav klørtang.

Det gør tilsyneladende

ingenting, at det ej er

vasket ud af vind og vejr.

Det er det måske nok,

men så er det jo trukket

ned i jorden og er blevet

til åbenbart god planteernæring,

sammen med hvad der iøvrigt

er at plantelivsstyrkende

komponenter i

tangen

♥ ♥ ♥

Knapost som min salige svigermor lavede det hjemme på gården - dog i en moderne variant med spiselig tang.

Det er uhyre nemt at lave sin egen magre knapost

af kærnemælk. Det er sådan set bare at hælde

det op i en gryde og varme det meget langsomt

op. Det må ikke komme i kog, men gerne simre

lidt. Vallen skiller fra og kan hældes af efterhånden.

Til sidst kan man lægge hele ostemassen op i et

kaffefilter og lade vallen dryppe helt fra.

Så er det bare at blande i, hvad man ynder,

Margot brugte nogle forårsløg,

der trængte til at blive brugt.

Skar dem til små stumper

og krydrede osten med

vores hjemmelavede

Ishavstangsalt,

der er meget

aromatisk

i sig selv.

♥ ♥

♥

Kogevandet fra kogning af sporofyller fra Vingetang brugt som drik på fastende hjerte

Der er ingen grund til at kassere

kogevandet, når man har kogt

sporofyller fra Vingetang.

Nok er der kogt jod ud i det,

men Vingetang har kun det

jod vi mangler og ikke mere.

Det smager meget frisk,

ej særligt salt og ellers

en bismag, der minder

lidt om friske ærter.

Vand skal jeg jo alligevel

have om morgenen

og så synes jeg

lige så godt

det kan være

Tangvand.

Det har stået

i køleskab

natten

over

♥♥♥

Sporofyller af Vingetang fra Norge

Mørketiden sæson 2013-14 er begyndt.

Nu er det tid for mig, til at tage de tangskatte

frem jeg plukkede og bragte hjem fra Norge

i ugen omkring sommersolhverv.

Hæ Hæ. Jeg har nyt at lege med

al den tid, dagene er mest korte.

Sporofyller fra Vingetang er

blot én af dem. Det er

sådan set Vingetangens

kønsorgan, der sidder

aller nederst på væksten.

I disse knivlignende

tangformer dannes

tangens sporer,

der hver for sig kan

blive til en ny vækst.

Mekabu kalder japanerne

det og elsker dem.

I årtusinder har de plukket

bæredygtigt af dem

og eksporterer endda

til Europa.

Lige så bæredygtigt

kan vi selv plukke dem,

selv om det betyder at

tage hele væksten lige

over rodfæstet.

Jeg har opbevaret sporofyllerne

tørret helt ind. Blødte lidt af

dem op i postevand og

kogte dem 10 minutter

for at gøre dem møre.

Kan man tale om en

havets grønsag er

denne et godt

eksemplar for ordet.

Der er god bid i

den geléagtige, faste masse,

sporofyllerne ejer.

Det minder på en måde lidt om kød.

Jeg skar de kogte sporofyller

til små stykker, jeg blandede

sammen med udskåret

spidskål, tre fed hvidløg

dyrket i tangkompost og

4 abrikoser.

Marinaden var rapsolie,

risvinseddike, lidt tangsalt,

rocksalt og blandingspeber.

En meget simpel men

velsmagende salat,

der blev brugt som

tilbehør til noget

kød, vi stegte i ovnen.

En kostpyramide med spiselig tang?

Jeg har længe undret mig over,

hvorfor det officielle DK

endnu ej har udgivet

en kostpyramide

hvor tang

indgår

...

Pyramiden på billedet er udarbejdet

af Læge Karsten Aagaard,

indehaver af

Sport-klinik.com

Jeg synes, det er ret oplagt,

det foreslås at lade tang

i en mindre mængde

indgå i kosten

i stedet for

brød baseret

på hvedemel,

siden vores oprindelige

tradition for at bruge

tang i hverdagsmaden

blev skiftet ud med det

hvide brød i slutningen

af vikingetiden.

Tang mætter jo meget mere

end mængden i sig selv

turde indikere.

Saltskrub med tang og lækre olier fra Badeanstalten

Af ren nysgerrig har jeg købt og prøvet

det her produkt af. Har en mand

brug for god hudpleje? Det

kan han vel godt have.

Lige så vel som kvinder.

Men det tændte mig

selvfølgelig, der er

tang i.

Gøre huden våd

under bruseren.

Gnubbe saltskrubbet

godt ind i huden over

hele kroppen. Lade sidde

og virke så mange minutter

man (kvind) kan overkomme

og så skylle af og duptørre

sig forsigtigt, for ikke at

gnide alt det gode

kropsolie af.

Hallelujah og Amen

min hud var glad

for dét

♥ ♥ ♥