søndag den 27. oktober 2013

Kvædekompot med grønlandsk Buletang og Blæretang.

Jeg har bedt om at få dén
udfordring: Fremstilling af
mad, hvor man umuligt kan
bruge spiselig tang som
ingrediens.
Endnu har ingen
taget handsken op
og givet mig rette
svar på tiltale.
Hvad så?
Tjah...
Så må man
vel selv finde
på et eller andet
ganske utænkeligt.
Ho Ho
♥ ♥ ♥
Jeg havde kvæder
med hjem fra besøg
hos Ellen og Henrik Wilhjelm
og grønlandsk tang,
Ellen har plukket og
tørret efter bogen.
Buletang og
Blæretang.
Her i huset har vi
aldrig før arbejdet
med kvæder.
Jeg klippede 15 gram
af tangen til småstykker:


Margot havde fundet en
opskrift på kvædekompot:


Hun skrællede kvæderne og
skar kærnehusene ud.
Hmmm... Så bittert smager
de rå kvæder da heller ikke,
men meget syrlige og let
beske at tygge i.


Det eneste der ikke er brugt
fra opskriften er chili.


Det får lov til at simre færdig
på komfuret lige nøjagtig
så lang tid det vil tage,
kikket til undervejs,
rørt i og eventuelt
tilsat mere vand,
da tangen jo suger
meget vand, tørt som det er.
For øvrigt er der fra starten
tilsat en deciliter mere vand
af samme, gode grund.

søndag den 20. oktober 2013

Syltning af tang


Min veninde Ellen Wilhjelm har haft Lav klørtang
liggende i tørret tilstand i pose siden vores
fælles plukketur i maj. Hun og hendes mand
er blevet glad for noget syltet tang, jeg havde
foræret dem. Jeg besøgte dem lørdag til søndag.
Ellen var i tvivl om hendes Lav klørtang er i orden.
Hvad er det hvide, der sidder på det?
"Det er salte, der er trukket ud fra det".
Så smagte vi begge på det og var enige
om tangen ingenting fejler.

Vi syltede hendes portion Lav klørtang.
Opskriften er sikkert lige så god til anden tang.
1 del af eddike, man har, op i en gryde
og 4 dele vand og sukker i væsenligt
mindre mængde end ellers.
Tangen tilsættes.
Det varmes langsomt op
til under kogepunktet
og røres lidt rundt
undervejs.

Når det er kølet lidt af
tager man tangen over
i sylteglasset med et
passende redskab,
man har og hælder
til sidst lagen på
glasset. Det kan
holde sig længe
og behøver ikke
at stå på køl.

Det syltede tang
kan bruges som pickles
i varme retter og som
pynt på smørrebrød.


søndag den 13. oktober 2013

Kan man også spise de grovere stykker på arterne af Blæretang?


Nogen fremkommer med udtalelser om,
det eneste spiselige på Blæretangsfamilien
er de yderste, lysegrønne skud.
Hvad belægget for det skulle være,
har jeg personligt svært ved at få
øje på. At arter af brun tang
partout skal være lysegrønne,
for at være delikate, kan man da
roligt synes. Men det er jo altså
brun tang og ikke grøn tang
og de brune har den mest
optimale ernæringsprofil.
I øvrigt er de grovere stykker,
selv stænglerne, ganske udemærkede
at konsumere. I sovsen er det grove
stykker af Lav klørtang, jeg har
fået til overs fra kværning til
granulat. Det er for hårdt
at kværne de groveste
stykker, men de bliver
delikat bløde ved at
koge med i den
dejligt, tykke sovs
og deres tryllevirkning
på smagen er lige så god,
da der oplagt også er
glutamat i stænglerne.
Des uden er evnen
til at give optimal
mæthedsfølelse
fuldkommen
lige så god i
de grove
stykker,
som i
de fineste
nye skud
♥ ♥ ♥

lørdag den 12. oktober 2013

Tang smøreost baseret på tykmælk, Ishavstang, hvidløg, ingefær og Tangsalt med Havtorn.


Når Margot og jeg spiser tangbollerne
med smør og ost til morgenmad i
weekenderne, er det egentlig meget
lækkert at have en god smøreost på
toppen med smag, vi kan lide.
Jeg har haft tykmælk til at stå og
dryppe af i et kaffefilter hele
eftermiddagen. Det tager de
timer det tager til massen er
halveret, så det er praktisk
at gøre det på en fridag som i dag.


Ishavstangen er blødt op et minuts tid.
Jeg har nippet det allernederste stængel af.
Så er det ellers bare tre fed hvidløg,
dyrket i tangkompost, et lille stykke
ingefær og en stor tsk Tangsalt med Havtorn.
Ingefær og hvidløg kom en tur gennem
hvidløgspresseren og tangen skar jeg
til mindre stykker med kokkekniven.
Det hele blev rørt godt sammen og 
sat til at
trække i køleskabet.
I en skål med låg
på :-)


søndag den 6. oktober 2013

En god stok af Troldhassel at støtte sig til når man plukker tang :-)


I Danmark er det på stenstrandene
de bedste forekomster af vildt voksende
tang findes. Dér er stenene ofte slimede
af våde alger. Det er på ingen måde et
jævnt og skridsikkert grundlag at gå
på. Det er blevet moderne at tænke
sikkerhed ind i arbejdet. Det er der
også god grund til, når man plukker
tang. Kan man undgå det, er der jo
ingen grund til at glide og
slå baghovedet ned i
stenene.
Jeg tænkte på at skære
nogle stokke af Troldhaslen af,
vi har stående i forhaven.
Det blev ikke lige til noget.
Så skar gartneren dem
ned den næste dag.
En beboer i stueetagen
havde klaget over,
hasselbusken slog på
vinduerne i stormvejr.
Jeg bad om lov til at
stjæle tre af de afskårne
stokke. Det var da helt
i orden. Så var det jo
bare at skære barken
af og iøvrigt skære
dem til i en passende
længde.
Nu har jeg så fire
gode stokke,
der kan bruges.
Den lille rive er
efter inspiration
af Kristiane Kaer
til at plukke tang
med
♥♥♥ 

onsdag den 2. oktober 2013

Det er sjældent man ser synet af den lysegrønne bøg, når den netop har foldet sig ud.


Jeg havde dog muligheden i maj 2012
på vej til Jernhatten på Djursland
for at lave research på tangplukning.
Dér havde jeg så også lige haft
ambitionen liggende inde i
baghovedet siden et
tilsvarende fotograferings
forsøg i 2002, der ellers
var godt, men som forsvandt
i et computer break down.
Så er det måske betimeligt
at standse op i vejkanten
og stillet kameraet op,
når man nu endelig
fik muligheden igen.
Min trang til at
fastholde billedet
på nethinden går
helt tilbage til
de tidlige 90'ere,
hvor jeg havde
lejlighed til at gå
i skoven midt i
bøgens smukkeste
udspring, dog uden
at have kamera med.
Sådan kan man ind
imellem være årtier
om at fuldbyrde sig
selv på gode intentioner,
man har. Jeg elsker at
sidde midt i mørketiden
og glo gløden af
lysegrøn fra udspringende
bøg
♥ ♥ ♥