søndag den 30. november 2014

AD. Det tang smager af Hav. Det gør jeg ALDRIG igen.


Jeg har haft en rigtig god samtale i dag med en god tangven ved navn Rasmus Arndahl Lond.

Temaet er, der findes mennesker, der prøver et tangprodukt af og straks konstaterer:

PU HA ... det smager SÅ MEGET AF HAV ...
dét gør jeg ALDRIG igen.

Min påstand til Rasmus var og er: 
Så er der brugt FOR MEGET!

De tilgængelige i handlen tangprodukter smager på ingen måde af Hav, når det er brugt korrekt.
Tværtimod er maden en Seaweed Revolution bedre velsmagende, takket være de delikate smage i de andre produkter, det bruges sammen med, er et kvantespring bedre i velsmag end ellers.

UMAMI takket være tang er på ingen måder en daglig maddisciplin man bør kaste af sig, blot fordi man en éneste gang har forsøgt og dømt UDE :-)

Der er mange, gode muligheder for i stedet at forfine smagsoplevelsen ved dagligdagens måltider i en sådan grad, vores alle til fælles måltider bliver til delikate nydelses situationer, der gør os en del stærkere sammen end vi ellers var :-)

lørdag den 22. november 2014

De almindeligt spiste danske tangtyper er fri for sygdomsfremkaldende bakterier ♥


Fødevarestyrelsen har været meget usikker på spørgsmålet om, hvordan det forholder sig med skadevoldende bakteriers muligheder for at leve på de almindeligt spiste, danske tangtyper og dermed eventuel smitterisiko ved at konsumere det.

Derfor har man bedt de danske forskere fra Århus Universitet, 
Niels Bohse Hendriksen og Steffen Lundsteen om at pløje den videnskabelige litteratur igennem, for at høre, hvad der dér er optegnet af videnskabelige afhandlinger om emnet.

Hvad de to Herrer er kommet ud med på opfordringen, kan læses her:

Dansk Tang er Sandsynligvis Sikkert at Spise

"Det er vores vurdering", skriver de, "at sygdomsfremkaldende mikroorganismer ikke er specielt tilpasset til livet på tangplantens overflade". Det er lidt knudret formuleret. "Sygdomsfremkaldende bakterier er uegnede til livet på tangens overflade" ville have været en mere klar formulering.
Forskerne fortsætter: "Skadelige bakterier kan dog forekomme, hvis havet kortvarigt er forurenet af urenset kloakvand opstået ved skybrud, hvor kloakerne løber over".

Jeg har lyst til at udtale:

De to forskere har tilsyneladende ikke læst Jane Teas, der nok er den forsker i USA, der gennem flest år arbejdede fuldkomment dedikeret med sagen om tang, bakterier, svampesporer og virus. 
Mere end 30 år inden hun gik på pension ♥

Jane Teas samlede værker om Tang kender jeg nok bedre end de fleste, siden det lykkedes mig at blive personlig netværksvén med hende, inden hun gik på pension.

Hun har delt alle hendes vigtigste værker med mig.
Og jeg har hjulpet hende, ved på et folkeligt sprog at oversætte og udgive hendes to allerstørste publikationer:

Hendes værk om hvordan Fucoidan fra brun tang umådeligt vanskeliggør forekomsten af brystkræft og hendes værk om hvorledes Fucoidan kan helbrede kroppen for AIDS.

Om bakterierne skriver Jane, at bakterierne kom først på jorden.
Såvel skadelige som velgørende.
Så kom Tangen og måtte genetisk tilpasse sig et miljø, hvor angrebslystne mikroorganismer var og ér til stede.

Det har tangen gjort så godt, at det har over tusindvis af år har udviklet ikke mindre end 20 naturlige kemiske selvforsvarsstoffer, det bruger til at holde samtligt skadeligt i SKAK MAT, hvad enten det er skadevoldende bakterier, virus eller svampesporer.

Det HELT FEDE er, at når mennesket på daglig basis indtager det lille kosttilskud i maden spiselig tang er, så udnytter kroppen systematisk den samme beskyttelsesevne over for skadevoldende bakterier, virus og skimmelsvamp.

 


søndag den 16. november 2014

Tangpluk på årets korteste dag fuldmånelavvande 21.12.2013


At være på hyggetangpluk med en daværende
veninde på årets korteste dag var noget
af en oplevelse ♥

Noget af det mest fascinerende var,
havbunden på stedet var usædvanligt
lavvandet på grund af fuldmåne.

Solen gik allerede ned klokken 16.
Solnedgangen var et vidunderligt syn.