søndag den 25. marts 2018

MIN HIDTIL VILDESTE HISTORIE OM HVORDAN TANG KAN HELBREDE "UHELBREDELIGE" LIDELSER ♥ ♥ ♥


Gennem min tid som Tangentusiast har jeg fortalt rigtig mange historier, om hvordan de spiste tangtyper kan helbrede lidelser, Lægestanden ellers betragter som uhelbredelige.
Det meste af det er personlige beretninger, men de, der har fulgt mig gennem årene har også læst om engelske læger, der under en fødsel redder en mor fra at forbløde, ved at standse livmoderens voldsomme blødning med udtræk fra brun tang. Der er også videoen med den amerikanske teenager, der har fundet ud af at standse selv pulsåreblødninger øjeblikkeligt, ved hjælp af at 'svejse' det overskårne væv sammen med gele fra brun tang. 
Senest er der kommet beretninger til, om at brun tang kan slukke for helvedesilden, når den brænder i huden og at brun tang, for eksempel Blæretang, kan fjerne den voldsomme smerte, der er, når vi har en eller anden form for gigt.
Skeptikerne ryster naturligvis på hovedet og tænker: "Ahhhh ... det er da helt umuligt".
Dem om det. Jeg må bare konstatere, jeg lever og ånder i et Univers, der rækker milevidt ud over menneskelig forestillingsevne. Det har jeg det udmærket med!


Nå ... hvad er så den vildeste historie???
Jo, ser du ... den første lørdag i februar 2016 vågnede jeg op. Det eneste, jeg kunne se med mit højre øje var det, der ligner fuldkomment tilfrossent rudeglas. 
"UPS ... der skal da pudses briller", tænkte jeg og gjorde det.
Det hjalp ikke det fjerneste.
"Nå" tænkte jeg ... "det går vel over af sig selv". Det gjorde det bare slet ikke. Det gjorde på ingen måde ondt, så jeg tog det helt roligt. Mandag en uge senere tænkte jeg, tidligt om formiddagen: "UPS ... det her er alvorligt". Jeg kunne stadigvæk ingenting se andet end stivfrossent glas. Jeg kørte direkte til lægen. Jeg fortalte sekretæren om min tilstand. Hun gik hurtigt ind til lægen. Jeg fik foretræde med det samme. Lægen reagerede prompte: "Du skal til Øjenlæge straks. Her har du navn og adresse på 3 af dem. Opsøg dem NU"! "Javel", svarede jeg og kørte til den første den bedste af dem.
Efter at have ventet i to timer kom jeg til hos Øjenlægen. Han undersøgte øjet godt og grundigt med kikkerter og kameraer. Da han var færdig, undrede jeg mig over, han ikke sagde noget. "Hr. Læge ... hvad har De set"? "Hr. Johansson", svarede han. "De har en blodprop i blodforsyningen ind til øjet. Jeg henviser dem til Øjenambulatoriet på Hospitalet og oversender journalen elektronisk. Kom tilbage hvis det trækker ud med at komme til".
"UPS" ... tænkte jeg, da jeg sad bag ved rattet igen. "En blodprop. Mig der er så supersund. Det er sgu da fuldkommen psykedelisk!!!".
Jeg fik ret hurtigt en indkaldelse til lægerne i Øjenambulatoriet: "Kom på besøg i begyndelsen af juni, hvor vi har tid til at undersøge Deres øjenskade".
"PLØP" ... tænkte jeg ... det var da længe at vente med noget akut ... men der havde jeg jo allerede givet slip akut, i og med jeg undlod at tage på Skadestuen øjeblikkeligt. Jeg ringede til Øjenambulatoriet, for at høre, om jeg kunne komme ind på en afbudstid. "Dem har vi ingen af ... det er Påske lige om lidt, hvor vi har lukket, så du må vente til den tid, du har fået". 
"I Guder, hvad gør jeg"?
Svaret kom straks: "Forhold dig fuldkomment i ro, ind til du kan komme til på Øjenambulatoriet". Det gjorde jeg.
Jeg havde blandt andet et vidunderligt rekreationsophold på Læsø finanseret af familien, hvor jeg oplevede helkrops algeindpakning hos Læsø KUR.
Det bliver man så frisk af som ses på billedet:


HÆ HÆ ... jeg var helt HØJ efter at have været pakket ind så længe i 30 forskellige slags Tang ... men også lidt skæv som ses. Blodproppen påvirkede min balanceevne så meget, jeg havde god brug af stokken.
Nå. Endeligt kom så den dag, hvor jeg kunne komme til på Øjenambulatoriet.
Jeg fik undersøgt begge øjne efter alle lægekunstens bedste regler. Til sidst blev jeg kaldt ind til en samtale med en Overlæge.


"Hr. Johansson. På billedet ser De Deres raske øje. Blodårerne er tydeligvis fuldkomment intakte".


"På billedet her ser De så Deres øje med blodproppen. Det ser ud som om nogen har smidt en atombombe, for blodårerne er fuldkomment smadret. Der er desværre nok ikke meget, vi kan gøre, for at hjælpe Dem".
PLUMP ... det var da noget af en kommentar at få ... jeg var nød til at ringe dagen efter, for at få det gentaget. Det ville bare ikke sive ind i hovedet på mig.
Nu gik det så alligevel sådan, at man bevilligede mig tre indsprøjtninger i øjet med en måneds mellemrum med nogle dråber, der evner at lægge hævelserne i hornhinden ned, således at øjets gule plet får en mulighed for på ny at sende klare signaler til centret bagerst i hjernen, der registrerer og fortolker synsindtrykket. 
Det er faktisk mere end fantastisk. Der står i Øjenlægernes Bekendtgørelse fra Sundhedsstyrelsen, at når skaden i et øje er så stor, at den må betragtes som umulig at gøre noget ved, så skal man af ressource besparende grunde lade være med at forsøge behandling. Klart nok skal der ikke ofres skattekroner på udsigtsløs behandling. 
I løbet af de tre behandlinger var jeg også en tur afsted til Danmarks mest kompetente Øjenafdeling. Her kunne man konstatere, at blodproppen var forsvundet, men at skaderne stadigvæk var der.
Jeg havde daglige syn i lang tid af, hvordan blodproppen forsvandt. Makrofagerne som vi har rigeligt af, når vi får tang i maden dagligt, bombarderede simpelthen blodproppen konstant, for at få den til at gå i opløsning, så der igen kunne komme blod ind til øjet. I mine syn så jeg det som bittesmå lynnedslag.
De mulige, tilstødende komplikationer efter en blodprop som min er, at øjet i stedet for at gendanne de ødelagte blodårer, giver sig til at skabe vildskud af blodårer. Det vil sige blodkar, der i princippet kan vokse helt ud af hornhinden og være meget generende for personens velbefindende.
Jeg fik af min Mor foræret en helt unik mulighed for at gendanne mine oprindelige blodårer. Det var det meget kostbare 20 behandlinger over 14 dage med Acunova Akupunktur, med det formål at stimulere gendannelsen af øjets oprindelige blodkar og de mange millioner nerveceller, der dør af sult, når ilt- og næringsforsyningen er ophørt  ... takket være en prop i blodstrømmen ind til øjet.
Der er stamceller tilbage, der kan overleve under ekstreme vilkår. Får de den rigtige stimulans, evner de at genskabe, hvad der er mistet.
ØP PØP ... det er rigtig svært at sige, om det er det ene, eller det andet, der har hjulpet mig igennem. Fucoidan fra brun tang, som jeg dagligt indtog og stadigvæk indtager, ejer også evnen til at stimulere stamceller til at gendanne mistede celler.
Jeg kan kun tænke, at det er alle tre helende tiltag, der har kompletteret hinanden gensidigt.
FAKTUM er, at jeg nu, to år senere, har genvundet synet på mit højre øje. Det går meget langsomt, men for hvert halve år, der går, ser jeg bedre og bedre med øjet. Jeg går til kontrol hos øjenlægen hver fjerde måned. Hver gang er der igen ingen vildskud af blodårer og jeg kan læse bogstav tavlen ... tæt på ... bedre og bedre. Det er stadigvæk en smule tåget at se kun med det øje, men tågen letter mere og mere.
Jeg kan naturligvis ingenting sige om og hvornår, jeg ser lige så godt med øjet som før blodproppen. Dog kan jeg sige, at synsevnen på det andet øje er blevet formidabelt meget bedre end ellers. Når en del af hjernen dør, er der andre dele af den, der evner at kompensere for tabet.
Jeg har grund til at føle mig umådeligt taknemlig.



onsdag den 21. marts 2018

DANISH SEAWEED ORGANISATION ♥ ♥ ♥ det danske Tangfolk har fået sin egen brancheorganisation ♥



 Sip Sag Segne ... der står Tang alle vegne.
Tirsdag besøgte jeg EXPO Fødevaremessen i Herning.
Det var forbløffende at se, at de danske Tangproducenter havde skabt en stand, hvor de stod sammen, i stedet for at være spredt forskellige steder i de kæmpestore haller.
Der var overvældende mange produkter at se og smage på.
Så meget, så jeg føler mig nød til at dele det op over flere historier.
Temaet i denne historie er, at vi har fået en professionel Brancheorganisation for de danske Tangproducenter.
Bag om ryggen på Nordisk Tangs nye sælger hænger der et stort banner med navnene på alle de producenter, der er med i organisationen. Navnet DANISH SEAWEED ORGANISATION er naturligvis også på banner.
På hjemmesiden for brancheorganisationen kan vi se, hvem de allesammen er. Vi kan også se, hvem bestyrelsesmedlemmerne er.


 Måske er det fordi, det er en ung brancheorganisation, der rækker langt ud i fremtiden, at man har valgt den unge Simon Weber Marcussen som Chairman. 
Simon brillierede ved at være iklædt hans topprofessionelle dykkerdragt, han bruger, når han dykker efter tang for hans firma Dansk Tang, hjemhørende i Odsherred på Sjælland.

Her ser vi Simon i hans rette element.


Læg mærke til at Moder Hav danner en hjerteformet krusning i vandet omkring hans hoved, hvor han netop er dykket op med en pæn tot Sukkertang, han har skåret med kniven.
Bedstemor Hav hun er altid glad, når vi mennesker gør brug af hendes bedste mad.


Jeg spurgte Simon: "Er du ikke ved at koge over i den der tørdragt"? Der var pæn stuetemperatur i hallen og dragten er beregnet til at kunne beholde kropsvarmen i iskoldt vand. "Aaahh ... det kan lige gå", svarede han, men kort tid efter havde han naturligvis taget den af.


Som det historiske vingesus kom Kokken Søren Gericke også på besøg på standen. Efter hans ansigtsudtryk at dømme, er han måske en smule forbløffet over, det endeligt er kommet så vidt med tang i Danmark. I 1991, for snart 30 år siden, skrev han et meget entusiastisk forord i Hanne Kirsteins bog: "TANG en gave fra Havet".

Hvorom alting er. Nogen kaldte den spiselige Tang for et mode fænomen, der ganske sikkert snart mister interesse. Denne spådom synes ikke, at gå i opfyldelse.


onsdag den 14. marts 2018

Forsøg med surdejs-, langtidshævet økologisk fuldkornshvedebrød med Buletang ♥



Den unge Bagermester Simon Clemens gør for tiden tjeneste 
på Syddansk Erhvervsskole i Vejle. Simon er eminent til at bage økologisk fuldkornsbrød, baseret på hjemmelavet surdej og langtidshævning.
Jeg er selv elev i skolens store bageri lige nu og spurgte forleden Simon: "Har du lyst til at eksperimentere med at bruge tang i dine brød"? "JAAAAA", svarede han, entusiast som han er. "Har du noget"?


 "Ja. Det har jeg da" og så kom jeg dagen efter med den her 1 kilos pose med Seagreens granulerede Buletang med det sjove navn Ascophyllum nodosum ... det lyder lidt som en trylleformular, men er jo bare det latinske navn.


  
Jeg blev naturligvis inviteret til at lege med. Her rører jeg surdej til en brødproduktion på opskrift lige ud af Simons hoved. Der er ikke mindre end 75 gram granuleret Buletang. Det er faktisk ret meget, men der er så også til flere brød.
En samlet opskrift på de første brød kan jeg ikke dele lige nu, men får den senere af Simon. Jeg var selv imens involveret i en produktion af påskeæg i bageriet, som Bagermester NISsemand insisterede på, jeg skulle deltage i samtidigt.



Jeg kom forbi, da Simon havde slået hele dejen op og tog billedet. Tangen i dejen ses tydeligt som de mørke 'frejner'.



Jeg kom også forbi, da Simon havde sat dejen til at koldhæve og tog billedet. Senere kom jeg tilbage og så, at Simon havde sat brødene i 'raskeskab' ved stuetemperatur. (Raskeskab er bagernes ord for et skab, brød sættes ind i for at stimulere hævning af brød). Det har jeg ikke noget billede af, men brødene skulle stå der hele natten og var allerede på det tidspunkt hævet ganske meget.



Lige over middag i dag, 1½ døgn senere end start tidspunktet, kunne jeg komme forbi Simon og få det runde af brødene, der nu var færdigbagt. Det er bagt i stenovn.
Simon fik foræret posen med resten af Buletangen i håb om, han vil arbejde videre med projektet. "TAK", sagde han.



Skoledagen var for så vidt overstået for mit vedkommende, men jeg bankede på døren til Læreværelset i håb om at kunne prøvesmage brødet sammen med Anja Kjær(e), vores kvindelige Mester på Bagerholdet. Anja var til stede. Vi smagte på endeskorpen. Krummen er perfekt. Som man kan se er brødet velhævet og Tangfrejnerne er fortsat synlige. Smagen er ikke så syrlig som Simons brød ofte er, men konsistensen er som mad bør være, i stedet for det klister, man oplever i munden, ved at tygge på brødfabrikkernes bake off brød. Der er noget at eksperimentere videre med.
Personligt vil jeg bruge brødet som forret til aftensmaden, jeg skal servere. Det vil blive smurt med lysegrønt Tangsmør, anrettet med laks og pyntet med hvidløgs mayonnaise og granuleret Søltang ... men det er en anden historie ...

lørdag den 3. marts 2018

Wild Strands marine and coastal tourism company


Very well hidden for the searchmachines at the internet You might get lucky to stumple upon this company, whom with William Mc Elhinney up front, the man at the pictures left side, runs this wonderful business.

William is an particularly interesting person since He according to their website http://www.wildstrands.com
is fourth generation of seaweed harvesters in Northern Ireland. Thus He is living history telling the Fairytale of how it was, the ancient tradition for harvesting and using seaweed in food kept on being alive all the time, it was disregarded by 'deacent people'.

What is MOST WONDERFUL for me is that William so clearly knows the origin for the use of the tiny little seaweed Dúláman ... Pelvetia canaliculata ... in the food. William has two wonderful pictures of it at the websites photo section:




Reason why it is important for me to find documentation for  the fact Dulaman has a place in food history long before May 1995 is, that it is being qoustioned by the Health Authorities in northern europe. They can't see any documentation Say They that Dulaman has been a part of regularly digestion for many persons in northern europe for even a long time back, with proven food safety since none got deadly ill eating it.

I'm one of the Ambassadors for Grandmother Oceans beloved 'Weeds. Therefore I HUNT any documentation for Dulamans validity. I NEED to give this information to the european seaweed company whom is faced with this challenge having to prove Dulaman is just as safe food as Sloke, Bladderwrack, Knotted wrack and Carrageena ... not to say Dulse.

There is a NEED FOR that EVERYONE who can stand up and TALK for Dulaman DO IT ... and REPORT TO ME!


♥ ♥ ♥
♥ 

Hvordan kan guddommelig velsmag være et resultat af naturlige fødevare kemiske ingredienser?


Jeg har flere gange hørt kommentaren: "UMAMI var bare et modeord uden indhold". Sådan er det på ingen måde, hvis vi spørger Professor Ole G. Mouritsen, der er ophavsmanden til det ovenstående billede.


Ole rejser land og rige rundt for at holde foredrag om det. Her havde jeg lejlighed til at fotografere ham i Århus den 22. januar 2018, hvor han var på scenen i Botanisk Have.

Professoren har udgivet det store værk "UMAMI - Gourmetaben og den femte smag", udkommet i 2011. Her kommer han hele vejen omkring, hvad vi kan gøre, for at få maden til at smage optimalt godt.

Ole har ligefrem grundlagt en helt ny videnskabelig disciplin ved navn Gastrofysik. Ordet betyder ganske enkelt, hvordan vi kan udnytte viden om naturlige, smagsforstærkende stoffer, til at få maden til at smage så godt, at englene synger.

Se på det indledende billede igen:


Ole taler om aminosyrer (byggesten til proteiner) som glutamat og aspartat og så taler han om nucleinsyrer som inosinat, guanylat og adenylat.

I hvilke fødevarer finder vi så disse ingredienser? 


Det er ikke helt nemt at læse, hvad der står på Oles illustration. Jeg har derfor valgt at citere hele hans tekst:

Illustrationen viser "udvalg af forskellige råvarer og forarbejdede fødevareprodukter med et indhold af umami-smagsstoffer, som spænder fra meget lidt (til venstre) til meget store mængder (til højre).

Umami kaldes også den 'femte smag', hvor sur, sød, salt og bitter er de 4 første. Vi finder den femte smag i for eksempel supper, kødretter, lagret ost, lufttørret skinke, skaldyr, svampe og modne tomater.

Vi ved nu, hvilke stoffer i maden, der kan fremkalde den femte smag og det bedst kendte stof omtaler vi som det trejde krydderi (glutamat), som man siger skaber basal umami. Det helt særegne er, at små mængder af nogle andre stoffer (nucleotider) sammen med glutamat i vidunderlig grad kan forstærke smagen af umami. Disse andre stoffer giver derfor synergistisk umami.

Varerne i øverste række refererer til basal umami (indhold af glutamat) og varerne i nederste række refererer til synergistisk umami (samlet indhold af nucleotiderne IMP, GMP og AMP).

Man kan få kraftig umami i en ret ved at kombinere varer fra de to rækker, for eksempel soltørrede tomater med ansjospasta, asparges med kyllingesuppe eller grønne ærter med kammusling.

Basal umami.
1: mælk, 2: æble, 3: gulerødder, 4: æg, 5: svinekød, 6: Worcestershire sauce, 7: makrel, 8: kylling, 9: grønne asparges, 10: kaviar, 11: grønne ærter, 12: østers, 13: kartofler, 14: ketchup, 15: lufttørret skinke, 16: miso, 17: soltørrede tomater, 18: valnødder,
19: sojasauce, 20: tørrede shiitake, 21: saltede ansjoser, 22: blåskimmelost, 23: parmasanost, 24: fiskesauce, 25: Marmite, 26: tørret tang (konbu).

Synergistisk umami.
1: grønne asparges, 2: østershatte, 3: solmodne tomater, 4: krabbe, 5: oksekød, 6: hummer, 7: tørrede shiitake, 8: kammusling, 9: rejer, 10: svinekød, 11: kylling, 12: makrel, 13: ansjospasta, 14: katsuobushi (ultratynde strimler af tørret, fermenteret og røget tun)

Se mere på UMAMIbogens hjemmeside."

Alle ingredienserne kan naturligvis kombineres på kryds og tværs efter behag. I følge Ole G. Mouritsen opnås den mest optimale smag ved at fremstille en suppefond, kaldet Dashi ved hjælp af konbutang og katsuobushi, hvilket kan studeres nærmere ved at søge på Dashi.
Ole fremhæver japansk konbutang som havende det højeste indhold af glutamat. Han nævner dog, at Søltang har rigtig meget glutamat.
Egen erfaring er, at der også er en pæn del glutamat at komme efter i Blæretang, Savtang, Klørtang, Buletang, Sukkertang og Fingertang.

HELD OG LYKKE
MED DINE EGNE
EKSPERIMENTER
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥